Eksportforum
Formålet med DI Vands eksportforum er at skabe et rum, hvor alle slags eksportinteresser kan diskuteres og medlemmerne herigennem kan rådgive og konsulteres ift. konkrete aktiviteter såvel som mere strategiske indsatser.
Konkret udmøntes dette forum i aktiviteter som informering og mulighed for at bidrage til eksportfremstød, webinarer og indgående delegationsbesøg. De strategiske indsatser er selvklart mere ”politiske” og har fokus på en langsigtet støtte af eksportindsatsen på vand. Det kan være politiske prioriteringer på eksport, herunder eksportstrategi, nye eksportpolitiske redskaber, politiske handleplaner med relevans for eksport m.v.
Ambitionen er at skabe en eksportindsats, som er rodfæstet i sektoren og blandt vores medlemmer.
Alle DI Vands medlemmer tænkes at indgå i Eksportforummet, herunder er flere repræsentanter fra samme virksomhed også acceptabelt. Det er vigtigt, at medlemmerne spiller en aktiv rolle i at definere og udforme aktiviteter og indsatsområder.
Eksportforummet er uformelt, har en rådgivende funktion og er et instrument, der kan guide Sekretariatet ift. eksportspørgsmål. Derudover kan forummet danne baggrund for en aktiv dialog med myndigheder, politikere og samarbejdspartnere såvel som være en platform, hvor sekretariatet kan dele information og tilmeldinger om kommende eksportaktiviteter- og muligheder.
Eksperter og beslutningstagere kan blive inviteret afhængig af relevans for at skabe en form for vidensdeling, samarbejde og beslutningspåvirkning. Der kan også laves fælles aktiviteter, herunder også med andre aktører på tværs af den danske vandværdikæde.