Branchenetværk for skadedyrsfirmaer
Netværket for skadedyr er etableret for at varetage politiske interesser for SBA’s medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig professionelt med at forbygge og bekæmpe skadedyr.
Centrale politiske indsatsområder
Netværkets arbejde fokuserer aktuelt på følgende områder:
- Hurtigere, enklere og billigere miljøgodkendelse af effektive midler til skadedyrsbekæmpelse
- Tilstrækkelig kapacitet på relevante kurser hos Miljøstyrelsen samt tættere samarbejde med kursusudbydere om udbuddet
- Bedre offentlige udbud og færre hjemtagelser i det offentlige
- Lige konkurrencevilkår mellem privat og offentlig varetagelse af skadedyrsbekæmpelse
- Bedre fradragsregler for hundehold i skadedyrsfirmaers erhvervsmæssige virksomhed – på linje med øvrige erhverv, der anvender erhvervshunde
Interessevaretagelse og samarbejde
For at varetage branchens interesser på disse områder trækker SBA på DI’s specialister inden for blandt andet miljø-, kemi- og uddannelseslovgivning. I samarbejde med disse eksperter indgår SBA i en løbende dialog med relevante myndigheder.
Personalejuridisk rådgivning
DI’s personalejuridiske afdeling indgår i en tæt og kontinuerlig sparring med netværket om branchens behov. Netværket modtager samtidig løbende information om verserende og nyligt afgjorte sager inden for området.
Møder og dialog
Netværket mødes som udgangspunkt to gange årligt. Herudover har sekretariatet en løbende og tæt dialog med medlemsvirksomhederne om udviklingen inden for de relevante indsatsområder.