Netværk

Advanced Lean Forum

Vil du udfordre dine kompetencer og lære af de allerbedste eksperter inden for lean? Kom med i DI's Advanced Lean Forum - et usædvanligt netværk, der trækker kendte leaneksperter fra hele verden til Danmark.

Netværk: Advanved Lean Forum

Foto: Getty Images

Mød internationale leaneksperter

I Advanced Lean Forum kan du udveksle erfaringer med leanspecialisterne fra danske virksomheder og internationalt anerkendte eksperter inden for lean. Netværket henvender sig til danske specialister, der arbejder med lean som koncept. Du vil få mulighed for at udvikle dig professionelt og personligt indenfor lean.

I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen med internationale eksperter.

Bliv udfordret på din tankegang

I netværksgruppen udfordrer vi hinanden med ny viden, aktuelle tendenser og nye måder at gøre tingene på. Vi får eksperter ind til at kvalificere vores temaer, ligesom du kan få nye perspektiver på egne udfordringer fra de andre netværksmedlemmer.

Temaer og leaneksperter varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne holder leaneksperten et oplæg, og efterfølgende er der diskussioner omkring temaet med oplægsholderen som ekspert. Diskussionerne foregår både i grupper og i plenum.

Det får du i netværket

  • Oplæg fra internationale leaneksperter
  • Diskussioner med leanansvarlige fra førende, danske virksomheder
  • Et fortroligt rum til sparring
  • Adgang til DI’s eksklusive arrangementsrække ”Net Talks" og ”LEDER:BOX”
  • En digital platform, hvor du kan sparre med netværksmedlemmerne mellem møderne

Sådan foregår det

Netværksmøderne faciliteres af en kompetent chefkonsulent fra DI, som har et bredt fagligt kendskab til produktion og lean. Det er facilitatorens opgave at sikre stabile rammer for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, så netværket skaber viden og værdi for medlemmerne.

Der afholdes to møder om året i netværket på DI’s konferencecenter Gl. Vindinge, i Nyborg. Hver virksomhed har to pladser i netværket.

Eksempler på afholdte arrangementer

    • John Bicheno - Lean and Six Sigma

      John Bicheno er en kendt som én af de ledende eksperter inden for lean. Han begyndte at interessere sig for lean med Toyota i 1982. Han er forfatter til en række bøger og udgivelser inden for lean, herunder ”The LEAN Toolbox” og er i dag tilknyttet University of Buckingham i England.

    • Christer Karlson - Lean and Productivity

    • Thomas Wedell-Wedellsborg - Innovation

    • John Shook - LEAN Entreprise Institute

    • Michael Ballé - Genba Walk

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til denne netværksgruppe eller netværk generelt? Bestil et opkald og vi ringer dig op.

Ring mig op

Martin Strand

Martin Strand

Chefkonsulent