Netværk for Fabrikschefer
Er du fabrikschef med ansvar for en eller flere fabrikker, og ønsker du at få ny inspiration til din rolle? Bliv en del af DI's netværk for fabrikschefer, hvor du kan få fagligt input og sparring med ligesindede.
Som fabrikschef er du ansvarlig for både produktion og medarbejdere, hvilket kan indebære at skulle træffe mange svære beslutninger i en travl hverdag.
I DI's netværk for fabrikschefer tilbyder vi et forum hvor du kan træde tilbage og se dine daglige udfordringer i et nyt perspektiv. Gennem fortrolig sparring og faglig diskussion, får du mulighed for at udveksle erfaringer og få inspiration fra både fageksperter og dine mednetværksmedlemmer, der repræsenterer fabrikker fra din region.
Netværket er regionalt opdelt for at sikre, at du kan deltage i et netværk tæt på din virksomhed. Temaer fastsættes i samarbejde med netværkets facilitator og kan inkludere forandringsledelse, medarbejderudvikling, effektivisering og automatisering af produktionen.
Gennem virksomhedsbesøg og oplæg fra eksperter får du ny viden og værktøjer til at tackle hverdagens udfordringer.
Hvem henvender netværket sig til?
Netværket henvender sig til fabrikschefer med strategisk ansvar, der søger faglig sparring og output til produktion og ledelse.
Netværk for fabrikschefer har mulighed for deltagelse i følgende områder:
- Fyn/Sydjylland
- Midt-/Nordjylland
Eksempler på afholdte temaer:
- Tiltrækning og fastholdelse af lærlinge v. VM Tarm A/S: DI Lærlingeindsatsen konsulent deler deres metoder, og VM Tarm A/S fortæller om deres tilgang til lærlinge i virksomheden.
- Fastholdelse af forandringer v. Hagens Fjedre: Forandringsprojekter falmer ofte i det daglige. Hvordan sikrer vi, at ændringer varer ved, når hverdagen kræver opmærksomhed?
Bliv en del af vores netværk for fabrikschefer og oplev, hvordan det kan berige din rolle inden for produktion og ledelse samt bidrage til din virksomheds succes.