Webinar

Nye regler for hjemmearbejde - hvad betyder det for hjemmekontoret?

Webinar: Få styr på reglerne for hjemmearbejde, og hør hvordan PostNord sikrer et godt arbejdsmiljø på hjemmekontoret.

Mange virksomheder har åbnet for øget hjemmearbejde og begynder at forme hybride arbejdspladser. Det åbner for spørgsmål om, hvordan virksomheder sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen.

Samtidig er de nye regler for hjemmearbejde netop trådt i kraft. Med de nye regler hæves grænsen for, hvornår de særlige krav til skærmarbejdspladsen træder i kraft - fra mindst en dag til mere end to ugentlige hjemmearbejdsdage. Men hvad er kravene egentlig til en skærmarbejdsplads, hvem skal betale for udstyr og inventar, og hvilke arbejdsmiljøkrav gælder i øvrigt for hjemmearbejde?

Få svarene på vores webinar, og hør hvordan PostNord understøtter en god hjemmearbejdsplads for deres medarbejdere. Du får en introduktion til de nye regler, opsamling på de eksisterende regler og DI’s bud på, hvad man som virksomhed bør være opmærksom på, når ens medarbejdere arbejder hjemmefra.