Arrangement

Gør forretning i fransktalende lande – Det Franske Sprogs Dag

Kan du klare dig på fransk, kan du gøre bedre forretninger på de fransktalende markeder, og befolkningen i disse lande er stigende. I Afrika endda stærkt stigende.

Kom og hør erhvervsledere fortælle om deres erfaringer med at drive forretning i de fransktalende lande. Hvor skal højt skal det sproglige niveau være for at det batter? Og hvilken rolle spiller kulturen?

Hør også ledere fra de højere læreanstalter give deres vurdering af, hvordan vi får styrket sprogkompetencerne i fransk mest effektivt, og hvordan virksomheder og studerende får størst udbytte af de nye initiativer i den danske regerings nationale sprogstrategi, når det gælder det franske sprog.

Konferencen arrangeres af DI i samarbejde med Institut Français, en række fransktalende landes ambassader i Danmark, Thales Denmark A/S og DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab.