Arrangement

Styrk jeres salg – workshop om Morgendagens Salg

Rigtig mange virksomheder kan løfte sig markant ved at fokusere på en eller flere af de syv salgsdyder viser analysen fra projektet Morgendagens Salg fra efteråret 2019. Dyderne er direkte en spejling af velkendte udfordringer som danske virksomheder har arbejdet med i de seneste år.

Er vi kundeorienteret nok, hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen og får vi synergien af vores salgs- og marketingkompetencer i spil, så vi hele tiden er opdateret med nyeste viden om produkter, services og hvor på købsrejsen kunden befinder sig.  

På denne workshop som afholdes af DI Handel og Business Danmark, får du en introduktion til de syv salgsdyder og hvordan du kan løfte jeres toplinje ved at fokusere på de områder, hvor I halter efter jeres konkurrenter. Yderligere får I konkrete eksempler på hvordan I kan arbejde tættere sammen mellem salg og marketingfunktionen for at kunne præsentere jeres løsninger og produkter bedst muligt. 

Tid: 01. oktober kl. 09.00-12.30  

Sted: Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København K

Målgruppen for denne workshop er: Adm. direktører, salgsdirektører, salgschefer, salgsledere, marketingchefer, salgs- og marketingkoordinatorer.   

Læs, hvilke tiltag vi har igangsat i Industriens Hus under Corona, for at du kan føle dig tryg lige her: Mødecenter 

Program

    • 08.30 Registrering og kaffe

    • 09.00 Velkommen ved DI Handel

    • 09.10 Oplæg: De syv Salgsdyder v. Mogens Bjerre og Peter Aakjær Jensen

      Hvordan hænger dyderne sammen med virksomhedens toplinje og hvilke tiltag kan understøtte jeres fokus på dyderne.

    • 09.55 Pause

    • 10.10 Sales Enablement - Salg og marketing i samme båd v. Sara Leander-Pehrson CEO fra Prezentor

    • 10.40 Kundeorientering – hvordan griber I det an? Torben Degn CEO fra Customer Agency. Med en virksomhedscase.

    • 11.10 Kort pause

    • 11.20 Workshop – hvilken dyd skal I fokusere på?

      Deltagerne arbejder med de dyder, de skal have fokus på og hvordan de styrker disse. Mulighed for at arbejde med egne dyder og stille spørgsmål til Mogens Bjerre og Peter Aakjær Jensen.

    • 12.00 Opsamling på arbejdet med dyderne v. Mogens Bjerre og Peter Aakjær Jensen

    • 12.30 Tak for i dag og stående sandwich i Atriet

Om Prezentor

Vores kunder bruger Prezentor til at øge deres salg, arbejde mere effektivt i deres salgsprocesser og coache deres sælgere. Det gør de ved at præsentere deres komplekse produktportefølje på en simpel måde, engagere deres kunder i deres salgspræsentation, og få indsigt i deres sælgeres og kunders adfærd. Alt dette er muligt, ved at bruge Prezentors interaktive salgspræsentation, der tracker alle interaktioner, offline, under og efter mødet, samt lever op til persondataloven GDPR.

Om Customer Agency

Customer Agency hjælper markedsledende B2B-virksomheder i Europa med at skabe vækst ved at differentiere sig på tydelig værdiskabelse. Customer Agency kortlægger kunderejser og gennemfører kunde- og konkurrentanalyser. Baseret på indsigt fra kunder og markeder skaber de styrkede kundeoplevelser i kritiske touch points gennem optimering af kundeprocesser samt gennem træning og design af kundeorienteret medarbejderadfærd.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden