Danmark står midt i en klimakrise, og i lyset af den russiske invasion af Ukraine kan vi også være på vej ind i en lang og hård forsyningskrise. Det er en enorm udfordring for erhvervslivet og for samfundet som helhed. Det kalder på samarbejde og handling, hvis vi skal lykkes med at skabe tryghed og stabilitet for borgere og virksomheder i Danmark.
Derfor spørger vi ledende nordjyske folketingskandidater, hvordan vi gearer Danmark bedst muligt til at komme gennem en vinter, hvor vi har sikkerhed for energiforsyningen? Hvordan vil kandidaterne egentlig sikre, at vi (for)bliver et grønt foregangsland? Og hvor skal pengene komme fra til at indfri vores høje klimaambitioner?
Det er blot et udsnit af de spørgsmål, vi stiller til de nordjyske folketingskandidater, når vi torsdag den 27. oktober 2022 inviterer til erhvervspolitisk valgdebat om klima og energi hos Blue World Technologies ved Aalborg Havn.
Kom og vær med og få et unikt indblik i, hvordan de nordjyske politikere prioriterer klima- og energipolitiske dagsordener, der har stor betydning for din virksomheds hverdag.
Til debatten kan du møde:
Anne Højer Simonsen (vicedirektør, DI), Marie Bjerre (V), Ane Halsboe-Jørgensen (S), Christian Friis Bach (RV), Per Larsen (K), Nadia Gullestrup Christensen (Formand for Ungeklimarådet) og CEO Anders Korsgaard (Blue World Technologies).
Program:
12:30 Velkommen og netværk
13:00 Erhvervspolitisk valgdebat
14:00 Tak for i dag