Webinar

Webinar: Sådan kommer du godt i gang med delebiler på din arbejdsplads

Har I problemer med at finde parkeringspladser, er firmabilerne kun sjældent i brug eller er taxa-regningerne blevet for høje? Er du optaget af hvordan dine medarbejdere eller kollegaer transporterer sig effektivt i arbejdstiden eller i FN’s Verdensmål og ESG dagsordenen?

Så er der hjælp at hente den 22. marts 2023 kl. 8-9, hvor DI Hovedstaden og DI Transport stiller skarpt på, hvorfor og hvordan man kommer godt i gang med at bruge delebiler i arbejdstiden. 

Forskellige udbydere og apps har i dag gjort det muligt at få nem adgang til biler uden, at virksomheden skal eje dem. Der er løsninger til arbejdspladser med både et lille og et stort kørselsbehov, til planlagte møder og spontane kundebesøg. 

På webinaret får du viden, værktøjer og konkrete eksempler, der kan inspirere til at bruge delebiler, som en integreret del af din virksomheds transportpolitik. Derudover får du mulighed for at stille direkte spørgsmål til webinarets deltagere over chatten.  

Vært på webinaret er næstformand i DI Hovedstaden og adm. direktør i Atkins Danmark, Eva Rindom. Du vil derudover møde vores panel bestående af Sascha Maria Sørensen & Christian Rohmann fra LetsGo som udbyder delebiler med en fast stamplads og Anders Besenbacher fra bybilsoperatøren ShareNow.