Bliv klar til det amerikanske valg
Den 30. september får Dansk Industri besøg af Dr. Carolyn Jeffersen-Jenkins, ekspert i amerikanske valg og demokratiske processer. Dr. Jeffersen-Jenkins var den første afro-amerikanske kvinde til at blive valgt som formand for organisationen "The League of Women Voters," hvor hun bl.a. promoverede emner som øget valgdeltagelse og kampagnereform. Hun er i dag lektor på University of North Carolina at Chapel Hill, hvor hun forsker i at fremme valgdeltagelse og demokratisk engagement. Hun sidder i adskillige bestyrelser som fx ”The Board of the Women Ambassadors Program” på Howard University.
Dr. Jeffersen-Jenkins vil dele ud af sine erfaringer fra arbejdet med The League og diskutere emner som kvinders rolle i valghandlingen i USA, hvordan man kan engagere unge vælgere og etniske minoriteter, samt uddybe og forklare det amerikanske valgsystem, herunder valgmandskollegiet, vælgerregistrering og betydningen af valgdistrikternes placering.
Mobiliseringen af unge vælgere, kvinder og etniske minoriteter kan få stor betydning for det kommende præsidentvalg. Samtidig er der for første gang i amerikansk historie en sort kvinde der stiller op som præsidentkandidat, og Dr. Carolyn Jeffersen-Jenkins vil bl.a. komme med sine betragtninger om, hvad det kan betyde for valget og dets resultater.
Rundbordssamtalen vil give mulighed for at få indsigt i emner, der sjældent behandles i den danske debat, og som er relevante for at forstå de faktorer, der former det amerikanske demokrati, især i lyset af den kommende præsidentvalgkamp.