DI's konkurrenceevne-netværk i Bruxelles
I anledning af mødet i Rådet for Konkurrenceevne d. 6. marts inviterer DI til næste møde i vores konkurrenceevne-netværk. Mødet finder sted i BusinessEurope’s lokaler på Avenue de Cortenbergh 168, 1000 Bruxelles.
Til mødet vil ambassadør, Søren Jacobsen, give en opdatering på arbejdet i Rådet for Konkurrenceevne med udgangspunkt i konklusionerne fra det seneste møde. Der vil som vanligt være mulighed for spørgsmål og dialog.
Tilmelding sker via linket, og du er desuden velkommen til at videresende denne invitation til relevante kollegaer.
Vi håber, at du kan deltage, og vi glæder os til at se dig.