Webinar

Webinar SMV: Digital om tilskud til lån og afprøvning af robotteknologi

Overvejer du at investere i robotter i din produktion? Men er du usikker på, om det kan betale sig?

Så skal du slå til nu, hvor der er mulighed for at få op til 125.000 kr. til lån og afprøvning af robot.

På webinaret får du vejledning om støttemuligheder og ansøgningsproces for den kommende pulje, der åbner d. 7. april 2025. 

Du får også gode råd fra en robotintegrator, og du kan møde en virksomhed, der selv har været igennem ansøgningsprocessen, og som fortæller, hvad du skal være opmærksom på, inden I ansøger. 

Webinaret er målrettet produktionsvirksomheder med op til 125 ansatte og udbydes i samarbejde mellem DI Produktion og DI’s regionalforeninger. 

Program: 
9.00 Velkomst og præsentation 
v. Lotte Jespersen, DI Regional Udvikling og Jette Nøhr, DI Produktion

9.05 Gode råd til implementering af robotter i produktionen
v. Robotintegrator Olav Sjørslev, Salg og medejer (CSO), QRS A/S

9.25 Vores erfaringer og overvejelser om brug af robotter i produktionen og ansøgning af tilskud
TBC

9.35 Støttemuligheder og finansiering – sådan gør du
v. Holger Prip, Projektleder SMV:Digital, Erhvervshus Midtjylland

9.50 Spørgsmål og afrunding