DI KV 2025 Bustur - Roskilde og Lejre Kommune
I ugerne 44 og 45 drager vi ud på landevejene med to busser – én i Østdanmark og én i Vestdanmark. På blot to uger besøger vi 70 virksomheder i 36 kommuner.
Hver bus fyldes med lokale kandidater, virksomhedsledere og journalister – og sammen besøger vi virksomheder, netværker, laver presseinterviews og tager livtag med aktuelle kommunalpolitiske emner.
I år er vores primære fokus, hvordan kommuner og virksomheder i fællesskab kan bane vejen for, at flere unge kommer godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet. Det er et fælles formål, der kræver lokale løsninger – og et stærkt samarbejde.
Målet med DI’s KV25 Tour er at skabe et levende mødested mellem erhvervsliv og beslutningstagere. Vi tror på, at det fysiske møde skaber grobund for bedre dialog og stærkere samarbejde.