Arrangement

Rejsesikkerhed for dine medarbejdere

Verden ændrer sig. Mange arbejder ikke længere i deres hjemland. Virksomheder over hele verden udvider og sender deres medarbejdere til nye markeder og højrisikoområder. Mange virksomheder, der ønsker at udvikle sig og vokse, kan ofte være nødt til at kigge ud over landegrænserne og anlægge et globalt perspektiv i deres måde at drive forretning på. Det gælder også danske virksomheder.

Den stigende globalisering påvirker medarbejdernes globale mobilitet. Mobilitet kan være afgørende for at nå virksomhedens strategiske mål samt tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Det fører til spørgsmålet om, hvordan man som arbejdsgiver passer på sine mobile medarbejdere.

For at hjælpe danske virksomheder på vej med dette har DI sammen med International SOS lavet en vejledning om, hvordan ansvaret omsættes til en praksis, som beskytter medarbejderne, understøtter virksomhedens forretningsmæssige mål og forbedrer virksomhedens omdømme og troværdighed.

Kom og hør om vejledningen og bliv klogere på de juridiske rammer for rejsesikkerhed, få gode råd til egne processer og lad dig inspirere af et godt eksempel.

OBS! Programmet gennemføres på engelsk.

Michelle Puck Nielsen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4605
  • Mobil +45 2184 3397
  • E-mail mpu@di.dk

Katrine Ruby Bødiker

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3737
  • Mobil +45 6131 0424
  • E-mail karb@di.dk