Arrangement

Ruslands forsøg på at omgå EU’s sanktioner – hvad skal du være opmærksom på som virksomhed?

EU har indført omfattende sanktioner mod Rusland, og virksomhederne har derfor i vidt omfang indstillet handlen med landet. Rusland gør sig imidlertid store anstrengelser for ad omveje at skaffe sig adgang til sanktionerede produkter.

Foto: COLOURBOX

Danske virksomheder, som handler fuldt lovligt med lande rundt omkring i verdenen, løber derfor en risiko for, at deres varer ad omveje havner i Rusland og bidrager til at opretholde den russiske krigsindsats. Risikoen er selvsagt særligt stor i forhold til de højteknologiske produkter, som Rusland har behov for til sin militære indsats, men også mindre kritiske produkter på EU’s sanktionsliste er mål for russiske forsøg på omgåelse af EU’s sanktioner.

På dette seminar sætter vi sammen med PET og Erhvervsstyrelsen fokus på, hvilke lande man som virksomhed skal være særligt opmærksomme på for så vidt angår russiske forsøg på omgåelse af sanktionerne, samt hvilke faresignaler man skal være opmærksom på. Vi taler desuden om, hvor langt en virksomheds ansvar rækker, samt hvad man kan gøre for at sikre sig bedst muligt mod at komme til at sælge til de forkerte – uden at man sætter en prop i alt sin eksport.

Mødet er fysisk og afholdes i både København og Aarhus:

20. juni kl. 13-15 hos Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

21. juni kl. 10-12 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus med efterfølgende sandwich.

Gå til tilmeldingssiden via link til højre. Der vælger du, om du ønsker at deltage den 20. juni i København eller den 21. juni i Aarhus.

Dagsorden:

  • Velkomst, DI
  • Omgåelse af sanktioner – hvad ser vi, hvad er faresignalerne mv., v/PET
  • Virksomhedernes ansvar i forhold til omdirigering,  v/Erhvervsstyrelsen
  • Hvordan sikrer man ordentlig compliance med reglerne, v/DI
  • Q&A