Arrangement

ATL's Generalforsamling og Årsdag 2019

ATL inviterer til generalforsamling og årsdag med titlen: Kampen om medarbejderen – skab den attraktive arbejdsplads!

Kampen om kvalificerede medarbejdere i transportbranchen tager til. Hvem har de bedste folk på kontoret og de dygtigste chauffører?

Og hvem formår at holde fast på de største talenter i virksomheden, når der er allermest brug for dem?

På ATL’s årsdag 2019 sætter vi fokus på ledelse, rekruttering og fastholdelse i en tid, hvor der ikke er råd til at miste den erfarne medarbejder eller tabe kampen om de nye talenter. Og vi rejser spørgsmålet: Hvordan skaber vi den mest attraktive arbejdsplads for nye som ældre generationer hvor motivation, talent og hold-ånd baner vejen til succes?

Med hjælp fra en perlerække af erfarne erhvervsfolk og eksperter sætter vi dine udfordringer som virksomhedsleder i perspektiv og kommer hele vejen rundt om udfordringerne for den ambitiøse transportvirksomhed. Mød op den 21. maj 2019 og få inspiration og gode råd til at lede og styrke din virksomhed.

Se programmet nederst på siden.

Overnatning på Munkebjerg Hotel udgøres af egenbetaling. Priserne på enkeltværelse og dobbeltværelse oplyses under tilmelding.

Særligt om tilmelding af ledsagere:

Ønsker du at medbringe en ledsager til årsdagen, bedes du sende en mail til atl@di.dk og udfyld informationer om din ledsager. Så hjælper vi med tilmeldingen.

Særligt om generalforsamling:

Ønsker du at afgive en fuldmagt, bedes du udfylde formularen i højre side.

Sanne Trasborg

Sekretær

  • Direkte +45 3377 4724
  • Mobil +45 3016 6551
  • E-mail satr@di.dk