Regionalt Erhvervstræf 2019 DI Aalborg
Lad dig inspirere af lokale succeshistorier
Virksomheder har brug for stærke samfund. Og samfund har brug for stærke virksomheder. I Nordjylland har vi heldigvis begge dele. Og det gør os stærke, når vi skal møde fremtidens muligheder og udfordringer.
På DI Aalborgs Erhvervstræf 2019 kan du få indblik i nogle af områdets succeshistorier. Virksomheder i vækst, som har hver deres tilgang til, hvordan man opnår succes. Unge mennesker – og tidligere vindere af DI Aalborgs lærlingepris – med hver deres personlige historie. En lokal sportsstjerne, som kan inspirere både virksomheder og medarbejdere til, hvordan man skaber resultater og når sine mål. Det, og meget mere, venter dig på en formiddag fyldt med inspiration og motivation.