Arrangement

Regionalt Erhvervstræf 2019 DI Horsens

Stærke virksomheder og stærke samfund – sådan gør vi!

Virksomheder har brug for et stærkt samfund, og samfundet har brug for stærke virksomheder. I vores kommuner har vi heldigvis begge dele. Og det gør os stærke, når vi skal møde fremtidens muligheder og udfordringer.

Cheføkonom Steen Bocian fra Dagbladet Børsen giver os et indblik i, hvordan den økonomiske og politiske udvikling påvirker virksomhederne i vores område. DI’s kommunikationsdirektør, Marion Hannerup, sætter fokus på den positive rolle, virksomhederne spiller i samfundet – lokalt, i hele Danmark og globalt.

Deltag i debatten med områdets borgmestre om, hvordan vi skaber et endnu stærkere lokalt erhvervsliv og hør, hvordan VELUX brander sig som en attraktiv arbejdsplads, samt hvordan Steel Products arbejder med at tiltrække de unge.

Program
Download
  • 15:00

    Generalforsamling

    (kun for medlemmer af DI Horsens)

  • 15:30

    Registrering, kaffe og kage

  • 16:00

    Johannes Aa. Saugbjerg, formand, DI Horsens

    Velkomst

  • 16:10

    Steen Bocian, perspektivredaktør og cheføkonom, Dagbladet Børsen A/S

    Geopolitik, dansk politik og udsigterne for dansk erhvervsliv

    Verdensøkonomien og dansk økonomi har været i fremdrift siden 2013, men usikkerhed omkring Brexit og handelskrige har det seneste halve år trukket kinesisk og europæisk økonomi ned trods de fortsat ekstremt lave renter. Samtidig står vi i Danmark måske overfor et regeringsskift. Hvad betyder alt det for dansk erhvervsliv?

  • 16:40

    Marion Hannerup, kommunikationsdirektør, DI

    Et stærkt samfund har brug for stærke virksomheder – og omvendt

    Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste land at drive virksomhed i. De to ting hænger uløseligt sammen.

  • 16:55

    Global konkurrencekraft starter lokalt

    Kasper Glyngø, borgmester (S), Hedensted Kommune
    Peter Sørensen, borgmester (S), Horsens Kommune
    Uffe Jensen, borgmester (V), Odder Kommune
    Marcel Meijer, borgmester (S), Samsø Kommune

    Deltag i debatten med borgmestrene om, hvor der skal sættes ind for at skabe et endnu stærkere lokalt erhvervsliv.

  • 17:30

    Pause

  • 18:00

    Kristian E. Justesen, fabriksdirektør, A/S Østbirk Bygningsindustri, VELTERM A/S (VELUX)

    Dagslys, frisk luft og en attraktiv arbejdsplads

    Hør, hvordan VELUX arbejder med at brande virksomheden som en attraktiv arbejdsplads.

  • 18:20

    Hvordan vinder industrien de unge?

    Sofie Press, vicebørneborgmester i Horsens og 9. årgang på Østerhåbskolen
    David Le, One Unit ambassadør fra Sundparken og 8. årgang på Langmarkskolen
    Emma og Lærke, vindere af DM i Skills Stafet 2018 og 9. årgang på Juelsminde Skole
    Tine Valente, medejer, Steel Products

    Hvad lægger de unge vægt på, når de vælger uddannelse? Og hvad kan virksomhederne gøre for at tiltrække de unge?

  • 18:45

    Lars Nonbye, næstformand, DI Horsens

    Uddeling af DI Horsens’ Lærlingepris 2019

    DI Horsens uddeler en pris til en dygtig elev/lærling fra én af områdets virksomheder.

  • 18:55

    Afrunding og efterfølgende buffet

  • Moderator

    Journalist Knud Brix