Regionalt Erhvervstræf 2019 DI Roskilde/Køge Bugt
Nye veje til vækst – bedre infrastruktur og øget mobilitet
Gode veje og en velfungerende kollektiv trafik er afgørende for både virksomhederne og deres medarbejdere. Når der er gode muligheder for at pendle, har medarbejdere større sandsynlighed for at finde et job i vores lokalområde. Og virksomhederne har lettere ved at ansætte og fastholde kvalificerede medarbejdere.
På årets erhvervstræf i DI Roskilde/Køge Bugt sætter vi fokus på, hvordan vi styrker mobiliteten. Virksomhedsledere og borgmestre vil diskutere, hvordan vi binder de trafikale ender sammen, styrker den lokale infrastruktur og skaber bedre balance mellem bosætning og erhverv.