Arrangement

Infrastrukturdagen 2026: Samarbejde er nøglen til stærkere anlægsprojekter

Infrastrukturdagen 2026 samler nøgleaktører fra hele anlægssektoren til en dag med fokus på, hvordan stærkere samarbejde kan skabe bedre anlægsprojekter.

Virksomhederne i sektoren investerer og knokler for at levere løsninger, der rykker Danmark. Der er engagement, innovation og vilje, der kan drive sektoren fremad, samtidig med at ønskerne til effektivisering, kvalitet, klimaansvar og bæredygtighed vokser. Erfaringerne viser, at potentialet for reel udvikling og værdiskabelse ligger i evnen til at arbejde tættere sammen på tværs af branchen.

Kun gennem godt samarbejde kan vi løfte projekterne til næste niveau, finde bedre løsninger og skabe succes, der rækker langt ind i fremtiden. Derfor sætter vi fokus på, hvordan entreprenører, rådgivere, bygherrer og politikere kan bidrage til bedre projekter og stærkere resultater.

Et af dagens helt store højdepunkter bliver professor Bent Flyvbjerg, der er internationalt anerkendt for sin forskning i store globale megaprojekter. Han vil sammen med Bruun & Hjejle sætte samarbejde, ledelse og fælles retning i centrum.

Infrastrukturdagen 2026 er et samlingspunkt, hvor vi udfordrer vanetænkning, udveksler erfaringer og visioner og bliver klogere på, hvordan vi sammen skaber fremtidens anlægsprojekter.

Arrangementet gennemføres i samarbejde med FRI, DI Byggeri og DI Rådgiverne.