Arrangement

Danish Impact Investing Summit 2025

Driving the Transformation – Together!

Efter sidste års succes samler Invest for Impact Denmark og Dansk Industri igen hele det danske impact-økosystem til Danish Impact Investing Summit 2025 – årets vigtigste begivenhed for investorer, virksomheder, fonde og offentlige aktører, der arbejder for at kombinere finansielt afkast med målbar samfundsforandring.

Summitten sætter fokus på de store tendenser, der former impact-investeringer – fra udviklingen i Danmark til nye europæiske regler og globale bevægelser.

Højdepunkter fra programmet

  • Danmark og impact-investeringer – ét år senere
    Opdatering på udviklingen af det danske impact-marked: Hvor langt er vi kommet, og hvor bevæger feltet sig hen?
  • Fireside chat: Danmark som impact-nation – potentialer, politik og partnerskaber
    Hvilken rolle kan impact-investeringer spille i Danmarks fremtid – som redskab til at løse samfundsudfordringer og som ny motor for innovation og erhverv?
  • Et “Airbus moment” for danske impact-investorer – geopolitik, samarbejde og impact
    Når udviklingsbistanden stopper, må vi tænke investeringer og partnerskaber på tværs af civilsamfund, erhvervsliv og kapital.
  • Paneldebat: Leapfrogging – kan blended finance bane vejen for sociale investeringer i Danmark?
    Hvad kan vi lære af Impact Fund Denmarks SDG II-fond og erfaringer med blended finance, når vi skal skalere sociale investeringer herhjemme – og hvordan kan Danmark leapfrogge til næste niveau?
  • Meet the Changemakers – når startups rejser kapital med formål
    Oplev den næste bølge af innovation, når danske impact-startups præsenterer deres løsninger og erfaringer med at rejse kapital.
  • EU i bevægelse – nye spilleregler for bæredygtig kapital
    Få indblik i EU’s revision af SFDR og forslagene om nye produktkategorier for bæredygtige investeringer – ESG, Transition og Sustainable – samt diskussionen om en mulig fjerde kategori: Impact.
  • Den nye verdensorden og kapitalens rolle – geopolitik, udvikling og impact
    Hvordan agerer investorer i en verden præget af polarisering, protektionisme og global omstilling?
  • Fremtidens virkelighed – adfærd, behov og konsekvenser
    Et inspirerende perspektiv på nye adfærdsmønstre, behov og megatrends, der former morgendagens investeringer.