Naturen er central, når vi bygger til ’at hele mennesker’
Den 2. december 2024 inviterer DI og DI Byggeri i samarbejde med Børneriget Fonden til event, hvor vi har fokus på, hvordan vi gennem nye samarbejder, inddragelse af naturen og innovative metoder bygger til det hele menneske.
Byggeriet af hele Danmarks nye børnehospital Mary Elizabeths Hospital, er i fuld gang. Her arbejdes der på at implementere tiltag, der skal skabe rammerne for et banebrydende hospital, hvor livet skal leves - også under alvorlig sygdom.
Sammen med Børneriget Fonden sætter DI og DI Byggeri spot på, hvordan vi skaber nye økonomiske rammer for at integrere natur og æstetik i byggede miljøer gennem partnerskaber og med inspiration fra New European Bauhaus, der understøtter det hele menneske og fremmer et mere bæredygtigt samfund.
Mary Elizabeths Hospital er blevet til i et unikt offentligt-privat partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond. Byggeriet vandt den internationale arkitekturpris Future Projects Healthcare, Gold, 2023 i kategorien “Future Hospitals”
Dagen styres af Ane Cortzen, Arkitekt og TV-vært og programmet slutter med netværks reception.