Arrangement

Beton i bevægelse 2026

Beton spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens byggeri og anlæg, men også i den omstilling, som branchen står midt i. På konferencen Beton i Bevægelse 2026 samler Dansk Beton ledere og fagfolk fra hele værdikæden til en dag med fokus på, hvordan betonbranchen udvikler sig i praksis.

Konferencen tager blandt andet fat på fremtidens arkitektur og materialevalg, råstoffer, overforbrug i byggeriet, CO₂-fangst og nye teknologier samt et internationalt perspektiv på beton og cement.

Samtidig sætter konferencen fokus på betonbranchens ambitioner om at reducere CO₂-aftrykket markant, øge genanvendelsen og mindske trækket på jomfruelige råstoffer.

Dagen byder på oplæg, debatter, netværk og uddeling af fire traditionsrige betonpriser – og samler politikere, bygherrer, rådgivere, arkitekter, forskere og virksomheder fra hele bygge- og anlægsbranchen.

Konferencen rundes af med netværk og tapas, hvor der bliver god mulighed for faglige samtaler og nye forbindelser på tværs af branchen.

Program

    • 09.00 Registrering & morgenmad

    • 09.30 Velkomst

      v/ Casper Mathiasen, CEO i CRH Concrete og bestyrelsesleder i Dansk Beton.

    • 09.45 Bygge- og anlægssektoren på den politiske scene

    • 10.00 Beton og arkitektur – hvordan ser det ud i fremtiden?

      v/ Troels Dam, Henning Larsen Architects

    • 10.30 Uddeling af Betonelementprisen 2026

    • 10.45 Pause, netværk og udstilling

    • 11.15 Hvad er prognoserne for betonbyggeris CO2 aftryk i 2027 og 2030?

      v/ Peter Noyé, Niras

    • 11.45 Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget

      v/ Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, IBF, CRH Concrete, Unicon og Heidelberg Materials Precast Denmark

    • 12.15 Uddeling af In-situ Prisen

    • 12.30 Frokost, netværk og udstilling

    • 13.00 Konstruktionsoptimering i totalentprepriser

      v/ Fleming Skov, MT Højgaard

    • 13.30 Debat: Hvordan kommer vi overforbrug til livs?

    • 14.00 Uddeling af Betoninnovationsprisen

    • 14.15 Pause, netværk og udstilling

    • 14.45 CO2-fangst i praksis og i fremtiden

      v/ Pia Prestmo, Heidelberg Materials Precast Denmark og Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland

    • 15.15 Nicholas Roussel

      Professor ved Université Gustave Eiffel i Frankrig og tidligere president for RILEM

    • 15.45 Uddeling af Ung Beton Prisen

    • 16.15 Tak for i dag

    • 16.15 Netværk, tapas og bobler