Virksomhedsbesøg hos Renteq: Fra diesel til el – og en ny TCO-beregner, der viser gevinsten
Få hele overblikket over økonomien i elmaskiner med den nye TCO-beregner – og hør konkrete erfaringer den 2. juni.
De fleste ved, at elmaskiner koster mere at købe. Færre har regnet på, hvad de koster at eje.
Med en ny TCO-beregner kan du sætte præcise tal på den samlede økonomi ved at skifte fra diesel til el – investering, drift, vedligehold, restværdi og alt derimellem. Og tallene overrasker.
Kom med den 2. juni, når bygherrer og leverandører deler konkrete erfaringer med udbud, strømforsyning på pladsen og den business case, der gør omstillingen til en beslutning – ikke en hensigtserklæring. Vi slutter af i fabrikshallen hos Renteq, hvor du kan se og røre ved maskinerne selv.
Efterfølgende er der netværksmuligheder med øl/vand og pølser i solen.
Pladser er begrænsede. Først til mølle.
Arrangementet laves i samarbejde med Københavns Kommunes ”Samarbejdsforum for fossil- og emissionsfri arbejdsmaskiner”.
Program
13.30 Ankomst — kaffe, kage og frugthave
14.00 Velkomst ved DI Byggeri og Københavns Kommune
14.05 Ny CO2-analyse giver maskinerne en større rolle — Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
14.25 Erfaringer med omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner — SHP - Scheller, Hougaard & Petersen A/S
14.50 Nyt udbud: Sådan hiver vi de elektriske maskiner ind på pladsen — NOVAFOS og NordKysten
15.10 Præsentation af Renteq Automotive — Kristoffer Falk Qvist, Renteq
15.25 Gåtur til fabrikshallen
15.30 Rundvisning i fabrikshallen — Kristoffer Falk Qvist, Renteq
16.30 Netværk og eftermiddagshygge — fadøl og pølser i solen
17.30 Tak for i dag
Henrik og Casper fra Nykredit Leasing er til stede hele dagen med rådgivning om, hvordan leasing som finansieringsform kan være med til at understøtte din virksomheds overvejelser om udskiftning eller omlægning til emissionsfrie arbejdsmaskiner.