Arrangement

Dansk Byggeindustri: Generalforsamling og branchemøde den 15. april

Arrangementet afholdes hos Johnson Controls og byggepladsen ved Aarhus Stadion.

Vi sætter fokus på cybercrime, og hvordan vi som producenter af byggevarer kan bidrage til et mere robust, bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri. I forlængelse af mødet er der rundvisning i produktionen hos Johnson Controls. Herefter er der besøg på byggepladsen ved det nye ikoniske Aarhus Stadion. Dagen slutter med fælles middag på Varna Palæet ved i det naturskønne Marselisborg-område.

Generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Dansk Byggeindustri, mens branchemødet er åbent for topledere inden for byggeindustrien. 

    • 10:00 Generalforsamling

      Johnson Controls, Christian X's Vej 201, 8270 Højbjerg

    • 11:15 Frokost & netværk

      Johnson Controls, Christian X's Vej 201, 8270 Højbjerg

    • 12:00 Velkommen til Byggeindustriens medlemsmøde

      v. Martin Søgaard, CEO Idealcombi

    • 12:10 Velkommen til Johnson Controls

      Generel introduktion om vores virksomhed, forretningsudvikling og vores produkter. I 2023 blev vi udsat for at cyberangreb. Hvad skete der, og hvad har vi lært? v. Morten Deding, Johnson Controls, Højbjerg

    • 12:25 Sammenhæng i værdikæden er nøglen til bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri

      DI Byggeri samler hele værdikæden i byggeriet om fælles løsninger på bæredygtighed, robusthed og konkurrenceevne. Vi ønsker en tæt integration på tværs af værdikæden i forhold til dokumentation, og vi arbejder for at sikre fair og forudsigelige rammer for vores medlemsvirksomheders produkter. v. Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI byggeri

    • 12:50 Når produktionen står stille: Undgå at cybercrime rammer din virksomhed

      Cyberangreb lukker fabrikker, stopper leverancer og koster omsætning. Få indsigt i de aktuelle trusler, konkrete metoder til forebyggelse og træning - samt de afgørende beslutninger, der skal træffes, hvis dine virksomhed bliver ramt. v. Martin Wang Nexø, Stifter og partner, The Tech Collective

    • 13:20 Rundvisning hos Johnson Controls

      Johnson Controls i Højbjerg producerer avancerede industrielle køleanlæg, varmepumper og kompressorer. Fabrikken er et globalt kompetencecenter for bæredygtige køle- og varmeløsninger, der betjener industrier som fødevarer, datacentre og fjernvarme.

    • 14:35 Opsamling

    • 14:45 Afgang til Aarhus Stadion

    • 15:15 Introduktion og rundvisning på byggeplads: Aarhus Stadion

      Aarhus Stadion er under opførelse som et nyt, markant stadionanlæg i byen. Projektet er kendetegnet ved sin arkitektur med 100 hvide betonsøjler og trælameller, der understøtter samspillet med det omkringliggende skovområde. Byggeriet forventes færdigt i februar 2027 med en samlet anlægssum på ca. 1,1 mia. kr. Rundvisningen giver et konkret indblik i byggeriets skala, tekniske løsninger og udfordringer i udførelsen. Der vil være mulighed for dialog og spørgsmål undervejs. v. projektleder Gert Hedegaard, A. Enggaard A/S

    • 17:00 Middag: Varna Palæet

      Varna Palæet er en ikonisk, historisk restaurant- og selskabsbygning fra 1909, og det er beliggende i det naturskønne Marselisborg-område.

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Byggeri & Teknologi

Michella Engelbæk Hansen

Michella Engelbæk Hansen

Foreningskoordinator