Konference om national råstofstrategi
På vegne af Danske Regioner og DI inviterer vi hermed til konference om udfordringer i råstofforsyningen i Danmark og arbejdet med en national råstofstrategi.
Mange af vores vigtige sektorer anvender de danske råstoffer; det være sig ved anlæg af energianlæg og udvidelse af fjernvarmedistributionen, veje og jernbaner, byggeri, landbrug og industri.
Rammerne for indvindingen af råstoffer skabes af regionernes råstofplanlægning på land og Miljøministeriets råstofplanlægning på havet. Tilsvarende bestemmer samfundets aktiviteter og ønsker efterspørgslen. Det er blevet sværere og sværere at få enderne til at nå sammen i forsyningskæden.
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat en national råstofstrategi på sit program. Danske Regioner og DI har lavet et sæt af anbefalinger til emner og indsatser, som kan bidrage til arbejdet. Dem vil vi overdrage til miljøminister Magnus Heunicke.
Derfor vil Danske Regioner og DI gerne invitere til en konference, hvor vi giver rum for aktørernes perspektiver og forslag, såvel råstofindvindere, regioner, anlægsbranchen samt en stemme fra de grønne organisationer, samt hører om Miljøministeriets arbejde med den nationale råstofstrategi.
Program
- Velkomst ved DI
- Introduktion til råstofudfordringen ved Danske Regioner og DI
- Miljømisteriet om arbejdet med National Råstofstrategi
- Indlæg fra branchens aktører
- Fremlæggelse og overrækkelse af anbefalinger fra Danske Regioner og DI til miljøminister Magnus Heunicke
Bag efter byder vi på et uformelt glas vand, vin, øl og muligheden for en snak.