Invitation til webinar om eksport af biogasløsninger til Kina
Eksport af biogasløsninger til Kina
Formålet med dette webinar er at give danske interessenter indsigt i det kinesiske biogasmarked, herunder udviklingsplaner, regulatoriske rammer og praktiske erfaringer fra både kinesiske og danske aktører. Vi håber med nedenstående dagsorden at kunne give jer overblik over udvikling, planer og potentialer for biogas i Kina og en forståelse af jeres forretningsmuligheder i Kina.
Kina – en kæmpe inden for biogas
Det Internationale Energi Agentur (IEA) anslår biogaspotentialet i Kina til at være dobbelt så stort som i EU. Kina har store koncentrationer af organisk affald til biogasproduktion, en god og understøttende infrastruktur i de samme områder og naturgaspriser, der faktisk ligger højere end de priser, som biogassen kan produceres til i visse regioner. Det Internationale Energiagentur anslår, at Kina kan producere op til 135 mia. kubikmeter biogas om året, hvilket svarer til 30 pct. af dets nuværende naturgasforbrug. Dette gør Kina til et vigtigt vækstmarked for biogas, og vi vil på webinaret søge at klarlægge, hvordan danske virksomheder kan bidrage og samarbejde om en udvikling af biogassen i Kina.
Biogas Export Markets
Webinaret er en del af en webinarrækken ”Biogas Export Markets” som værtes af Green Gas Denmark (en forening i DI) i samarbejde med Udenrigsministeriet. Møderækken stiller skarpt på en række store biogasmarkeder – både nært og fjernt – men alle med stort potentiale og interesse for danske eksportører.
Dagsorden:
- Velkomst og introduktion
Thomas Rizk, chefkonsulent, Team Grøn Eksport, Udenrigsministeriet
Kristian Nielsen, sekretariatsleder, Green Gas Denmark -
China’s market for biogas solutions
Professor Shizhong Li, Tsinghua University, Kina -
A perspective from a large Chinese biogas producer
Haofu Luo, Chairman, Guangxi Shenzhou Environmental Protection Group -
Erfaringer med eksport af biogasløsninger til Kina
Kent Skaanning, CEO, Combigas
Thorkild Maagaard, salgsdirektør, Landia -
Finansieringsmuligheder
Lars Hostrup Sørensen, konsulent, EIFO -
Danske eksportinitiativer
Martin Jørgensen, Counsellor, Team Leader Energy, Danmarks ambassade i Beijing -
Operationel hjælp til salg, etablering og drift
Glen Mikkelsen, General Manager, DI China
Mere om webinarrækken: Biogas Export Markets
Der er stor interesse for udbygning med biometan globalt set og interessen understøttes af mål og støttesystemer verden over. Vi skal derfor gøre vores bedste for at omsætte Danmarks rolle som verdens førende biometan-land til også at blive den førende eksportør af biogasløsninger. Gennem webinarrækken ”Biogas Export Markets” styrker vi indsatsen for at få danske biogasløsninger ud på eksportmarkederne til gavn for den grønne omstilling og økonomien.
Med cirka to måneders mellemrum afvikler Green Gas Denmark og Udenrigsministeriet en webinarrække om de forretningsmæssige muligheder på store internationale og nære europæiske markeder – Kina, Brasilien, Indien, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Polen, Tyskland, Storbritannien, Sverige, Finland, Polen m. fl.
Vi vil skifte mellem store internationale markeder og europæiske markeder og forsøge at time webinarerne med andre relevante aktiviteter som eksportfremstød, modtagelse af udenlandske delegationer, internationale begivenheder og aktiviteter i øvrigt.
Tilmelding
Tilmeld dig i menuen til højre. Deltagelse er gratis.
Link
Link til webinaret findes i menuen til højre, og fremsendes desuden umiddelbart inden afholdelse af webinaret.
