Online arrangement

Eksport af biogasløsninger til Spanien

Webinar om eksport af biogasløsninger til Spanien

Tap the British flag in the bottom left corner for an English version.

Eksport af biogasløsninger til Spanien
Green Gas Denmark og Udenrigsministeriet inviterer til webinar om det spanske biogasmarked den 16. marts 2026, kl. 11.00 - 12.00.

Vi sætter fokus på Spanien som et af de største europæiske markeder for biogasløsninger.

Biogaspotentialet er stort i Spanien og en realisering heraf er understøttet af nationale mål og incitamentsordninger. Det er gode forudsætninger for eksport af rådgivning og hardware til biogasproduktion, men hvordan er det lige med kultur, lovgivning, tilladelsesprocesser og myndighedsbehandling – er det anderledes end i Danmark?

Kobl dig op på vores webinar og hør selv vidnesbyrd fra spanske eksperter, danske virksomheder med biogaserfaringer fra Spanien og den danske ambassade. På webinaret vil du blive informere om den hjælp som Ambassaden og Dansk Industri står klar med.  

Dagsorden – Webinar om biogasmuligheder i Spanien

  1. Velkomst og introduktion (5 minutter)
    Sekretariatsleder Kristian Nielsen, Green Gas Denmark – en del af DI Energi
    Energy Sector Team Lead Sebastian Medeiros, Udenrigsministeriet
  2. Oversigt over det nationale biogasmarked (15 minutter)
    Director Institutional Relations Pedro Palencia de Sarriá, Sedigas
  3. Et dansk selskabs erfaringer på det spanske marked (20 minutter)
    Sales Director Thomas Bøgner, Biogasclean (10 minutter)
    CEO Morten Gyllenborg eller Business Developer Christian Bendrup Faurholt, Renew Energy (10 minutter)
  4.  Den danske ambassades perspektiv (5 minutter)
    Head of Trade Carsten Rosendahl og Food and Agro Commercial Advisor Almudena Vázquez Mansilla, Danmarks Ambassade i Madrid
  5. Opsummering og afsluttende bemærkninger (5 minutter)
    Kristian Nielsen, Green Gas Denmark
    Sebastian Medeiros, Udenrigsministeriet

Hvorfor dette webinar?
Danmark er et lille land, men en global frontløber inden for produktion af opgraderet biogas. Vi har udviklet et stærkt økosystem af producenter, rådgivere, teknologileverandører og lovgivningsmæssige rammer, der understøtter produktion af opgraderet biogas i stor skala til distribution via det kollektive gasnet.

Spanien har et af de største uudnyttede potentialer for biogas i Europa og et nationalt mål om at øge produktionen af biogas og biometan fra 4 TWh i 2024 til 20 TWh i 2030. Der er ingen tvivl om at Spanien er et vigtigt vækstmarked for biogas i Europa. Vi vil gerne sikre, at danske virksomheder ved, hvordan de kan bidrage og samarbejde – og selvfølgelig opnå indtjening på det spanske biogasmarked.

Biogas Export Markets
Webinaret er en del af en webinarrækken ”Biogas Export Markets” som værtes af Green Gas Denmark (en forening i DI) i samarbejde med Udenrigsministeriet. Møderækken kører med et interval på ca. to måneder og stiller skarpt på en række store biogasmarkeder – både nært og fjernt – men alle med stort potentiale og interesse for danske eksportører.

Til brug for vores planlægning vil vi gerne høre, hvilke markeder der interesserer jer. Vi har været omkring Kina og Brasilien – nu er det Spanien. På Grønne Gasdage den 6. og 7. maj sætter vi fokus på de nordiske lande, Indien og Central- og Østeuropa. Og vi forventer at holde webinarer om det tyske og italienske marked senere i år. Vi kommer også senere omkring  USA, Frankrig, Storbritannien, Irland, Polen m. fl. Vi vil skifte mellem store internationale markeder og europæiske markeder og forsøge at time webinarerne med andre relevante aktiviteter som eksportfremstød, modtagelse af udenlandske delegationer, internationale begivenheder og aktiviteter i øvrigt.

Der er stor interesse for udbygning med biometan globalt set og interessen understøttes af mål og støttesystemer verden over. Vi skal derfor gøre vores bedste for at omsætte Danmarks rolle som verdens førende biometan-land til også at blive den førende eksportør af biogasløsninger. Gennem webinarrækken ”Biogas Export Markets” styrker vi indsatsen for at få danske biogasløsninger ud på eksportmarkederne til gavn for den grønne omstilling og økonomien.

Tilmelding
Tilmeld dig i menuen til højre. Deltagelse er gratis, også for ikke-DI-medlemmer, men af praktiske grunde er tilmelding nødvendig.

Link
Link til webinaret findes i menuen til højre, og fremsendes desuden umiddelbart inden afholdelse af webinaret.