Energipolitisk konference
Kom og vær med til at sætte retning for det nye energipolitiske år.
Danmark har sat ambitiøse politiske mål for den grønne omstilling. Industrien spiller en afgørende rolle i at indfri disse mål, og elektrificering af industrielle processer er en af de mest effektive veje til at reducere CO₂-udledninger, styrke konkurrencekraften og mindske afhængigheden af fossile brændsler.
Teknologierne findes allerede. Mange virksomheder ønsker at investere. Men tempoet i omstillingen afhænger af, om de rette rammevilkår er til stede. Investeringerne er store, virksomhederne har brug for adgang til tilstrækkelig grøn strøm, og reguleringen skal understøtte – ikke forsinke – udviklingen.
Konferencen samler beslutningstagere fra industri, energisektor, finansverden og politik for at diskutere, hvordan vi kan accelerere elektrificeringen af industrien for at skabe de bedste betingelser for fremtidens grønne produktion.
På konferencen dykker vi ned i de mest kritiske udfordringer og løsninger:
- Forsyningssikkerhed og adgang til grøn strøm
- Regulering, marked og nye muligheder
- Investeringer, CapEx og finansiering
… og så runder vi af med en debatrunde med Folketingets energiordførere.
Konferencens formål er at identificere de vigtigste barrierer og løsninger for elektrificering af Danmark, særligt industrien, samt at give anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke investeringerne i grøn industriel omstilling.
Program er på vej.