Sundhedsdata som driver for innovation og fremtidens behandling
DI Life Science inviterer til et spændende arrangement med fokus på, hvordan sundhedsdata kan bidrage til udvikling af nye behandlinger og løsninger i sundhedssektoren.
Jesper Juel-Helwig, vicedirektør for sundhedsdata i Sundhedsdatastyrelsen (Digital Sundhed Danmark) vil præsentere den nye retning for dataområdet, hvor 'guldet i de danske sundhedsdata' skal bringes aktivt i spil til gavn for patienter, ansatte i sundhedsvæsenet og erhvervslivet – både nationalt og internationalt. Du får indblik i ambitionerne om en ny samlet infrastruktur og en mere brugervenlig adgang til sundhedsdata, der gør det nemmere, hurtigere og mere sikkert at nyttiggøre data på tværs af sektorer og til udvikling af nye behandlinger.
På dagen kan du høre mere om
- Visionen for brug af sundhedsdata, der skaber merværdi for både patienter, sundhedsvæsenet og erhvervsliv.
- Brugen af primær og sekundær data til at målrette tidlige indsatser og skabe bedre forløb for eksempelvis borgere med kroniske sygdomme.
- Dataplatforme og kunstig intelligens – hvordan nye teknologier får en central rolle i udviklingen af et mere sammenhængende og proaktivt sundhedsvæsen.