Kursus

DI Produktions Ledelsesdag

Bæredygtighedsrapportering (CSRD) , taksonomi, ESG, due dilligence, scopes – vi hører om det alle vegne. Men hvad betyder det egentlig, og hvilken betydning har det helt specifikt for dig?

Fra regnskabsåret 2024 er børsnoterede virksomheder med +500 ansatte omfattet af kravene for bæredygtighedsrapportering. Virksomheder med ned til 250 ansatte omfattes fra 2025.

Kravene skal understøtte den bæredygtige omstilling inden for både miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG – Enviroment, Social and Governance).

Kriterierne for rapportering ligger meget langt fra SMV'ernes hverdag, men stort set alle virksomheder vil blive indirekte berørt, når de større virksomheder stiller krav til deres underleverandører og kunder - I kan derfor forvente, at der bliver rakt ud til jer.

Vær på forkant og deltag i DI Produktions ledelsesdag, hvor du blandt andet kan høre om, hvordan du kan bruge bæredygtighedsrapportering som en forretningsmulighed, og hvordan du helt konkret kan gribe det an. Vi afmystificerer begreberne og fortæller, hvordan du kan komme i gang – med udgangspunkt i industrisektoren.

Forud for ledelsesdagen er det muligt at tilmelde sig et virksomhedsbesøg hos Montana Furniture A/S, Haarby. Her hører du om Montanas tilgang til den grønne dagsorden – efterfulgt af en rundvisning i virksomheden.

Målgruppen for ledelsesdagen er direktører, ledere og/eller bæredygtighedsansvarlige.

Program