Virksomhedsbesøg - Få 125.000 kr. i tilskud til lån og afprøvning af robotteknologi
Overvejer du at investere i robotter i din produktion? Men er du usikker på, om det kan betale sig? Hør erfaringer og få mere viden om fordele og ulemper, når vi inviterer på virksomhedsbesøg hos Elektro-Isola i Vejle.
Her kan du høre, hvilke overvejelser andre virksomheder har gjort sig i forbindelse med implementering af robotter i produktionen og få gode råd om, hvad man skal være opmærksom på.
Du får også vejledning om støttemuligheder og ansøgningsproces under SMV:Digital, hvor der kan søges op til 125.000 kr. til lån og afprøvning fra en ny pulje, der åbner den 7. april 2025, læs mere her: Tilskud til lån og afprøvning af robot på 125.000 kr. | SMV:Digital
Arrangementet er målrettet produktionsvirksomheder med op til 75 ansatte.
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag om robotter i produktionen!
Arrangementet byder på rundvisning i produktionen. Hvis du selv har sikkerhedssko, briller og høreværn, bedes du medbringe det. Angiv venligst ved tilmeldingen, om du selv medbringer, eller der er behov for at låne på virksomheden.
Der tages billeder under mødet til brug for ekstern kommunikation, og deltagerlisten med navn og virksomhed deles med alle deltagere. Ved tilmelding accepterer du dette.
Arrangementet holdes som et samarbejde mellem DI Produktion og DI’s regionalforeninger i Østjylland, Sydøstjylland, Silkeborg-Viborg og Trekantsområdet.
Program
-
-
Velkomst og præsentation af deltagerne
v/ Jette Nøhr, DI Produktion
-
Vores erfaringer og overvejelser om brug af robotter i produktionen
v/ Production Manager Erik Tønning, Elektro-Isola
-
Gode råd til implementering af robotter i produktionen
v/ robotintegrator Olav Sjørslev, Salg og medejer (CSO), QRS
-
Besøg i produktionen – Robotter i anvendelse hos Elektro-Isola
-
Sådan kommer du videre: Finansiering, støttemuligheder, vejledning mm. – inkl. spørgsmål
v/ Flemming Grønskov, Projektleder på SMV: Digital/SMV: Robot, Erhvervshus Sydjylland
-
Spørgsmål og afrunding
Herefter kan evt. interesserede fortsætte dialog med Erhvervshuset og Systemintegrator
-