Arrangement

DI's reception ved DM i Skills

Vær med til at hylde de virksomheder, der gør en særlig indsats for den faglærte dagsorden

Ærmerne er smøget op og sikkerhedsskoene spændt, når DM i Skills igen løber af stablen i Hjørring den 22–25. april 2026.

Det markerer DI med en reception, hvor medlemsvirksomheder og nære samarbejdspartnere mødes og sammen hylder de virksomheder, der gør en særlig indsats for den faglærte dagsorden. DI’s medlemmer er flot repræsenteret til DM i Skills blandt sponsorerne eller med lærlinge i konkurrencerne og på stande.

Der vil være korte taler, bl.a. af formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg.