Kursus

Videndelingcafé – Samarbejdet mellem virksomhed og erhvervsskole

Samarbejdet med erhvervsskolen – hvordan gør vi det godt? Eller bedre? Savner du input til at systematisere og optimere jeres samarbejde med den eller de erhvervsskole(r), som din virksomhed har lærlinge på og/eller rekrutterer fra? Så er Lærlingeindsatsens videndelingcafé et tilbud til dig.

Vi ved, at et tæt og godt samarbejde med erhvervsskolen skaber gode forløb for jer og jeres lærlinge. Vi ved også, at mange af jer allerede har de gode relationer, men at I også gerne vil dele ud af jeres erfaringer og lære af andre. 

Denne videndelingcafé er til jer, der både har lyst til at dele ud af egne erfaringer og høre om, hvad andre gør. 

Hvad sker der på videndelingscaféen?

Lærlingeindsatsen leverer viden om, hvad der virker, og hvordan man kan arbejde systematisk med kontakten til erhvervsskolen.

Undervejs deler vi jer op i grupper, så I har mulighed for at tale om jeres konkrete erfaringer med kontakten til erhvervsskolen og dele både det, der virker, og det, der er svært. Du skal være klar til at dele de erfaringer, I selv har gjort jer. 

Du går fra videndelingcaféen med både ny viden om det at skabe og have relationer til erhvervsskolen og med gode kontakter til andre virksomheder, som også synes, at samarbejdet med erhvervsskolen er vigtigt for virksomheden og jeres lærlinge. 

Hvordan foregår det?

Vi afvikler caféen på Teams på den dato og det tidspunkt, du kan se i højre side. Arrangementet kræver, at du er til stede online i hele tidsrummet med lyd og billede, og at du deltager aktivt. 

Forud for mødet sender vi dig et par spørgsmål, som vi bruger i både i de faglige indlæg og i gruppesamtalerne. Du må meget gerne reflektere over spørgsmålene, inden vi mødes, så du kan få bragt dine tanker, erfaringer og refleksioner aktivt i spil undervejs. 

Vi glæder os til at se dig på Teams.

 

Natasha Storm Nauth-Misir

Natasha Storm Nauth-Misir

Seniorkoordinator

Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent