DI Fødevarers Årsdag 2024
Kom med til DI Fødevarers Årsdag 2024 under overskriften "Fremtiden er nu", hvor vi samler hele fødevarebranchen, politikere, embedsværket og interesseorganisationer i Industriens Hus den 21. november 2024.

Året 2024 er blevet kaldt verdens vigtigste valgår med valg i over 60 lande på tværs af kloden, heriblandt i otte af de ti mest befolkede nationer i verden. Vi har haft valg til Europa-Parlamentet, og meget opmærksomhed samler sig om det amerikanske præsidentvalg til november. Dette vil naturligvis præge vores dagsorden. Men det bliver med fokus på fødevarebranchens fremtid.
Branchen er i rivende udvikling og bevæger sig ind i store transformationer som følge af nye teknologiske muligheder, nye forbrugertrends og nye tanker om regulering. Kom og få en smagsprøve på den fremtid, der allerede er over os.
Tilmeld dig allerede nu og sæt X i kalenderen.
Programmet for dagen er under udarbejdelse og vil løbende blive opdateret på denne side.