Arrangement

DI Fødevarer Årsdag 2023

Kom med, når hele fødevarebranchen, politikere, embedsværket og interesseorganisationer mødes til den store Årsdag 2023 ”Smag på fremtiden” i Industriens Hus.

Efter tre hektiske år med corona, krig og energikrise står vi måske midt i orkanens øje af de største forandringer i fødevarebranchen i nyere tid.

Den største lovgivningsmæssige tsunami er på vej. Vi vil blive mødt af nye krav til bæredygtighedsrapportering, producentansvar, emballage og cybersikkerhed, for blot at nævne nogle få. Samtidig sætter fødevarevirksomhederne tårnhøje ambitioner for deres egen transition ind i et nyt bæredygtigt fødevaresystem.

Kom til DI Fødevarers Årsdag og få en smag på, hvad der sker.  Vi sætter spot på den markante innovation og spændende udvikling i fødevareproduktionen, som vi allerede nu kan ane konturerne af, og som er en del af løsningen på mange af verdens kriser. På DI Fødevarers Årsdag giver vi mulighederne plads – mød bud på, hvordan fremtidens mad smager, bliver produceret og få et kig ind i de innovationer, der er på vej.

Vi glæder os til at se dig torsdag den 16. november og ønsker dig en god sommer. 

 

Denne side opdateres løbende......