Grønt, socialt, ansvarligt
ESG-dagsordenen som løftestang for dansk udviklingspolitik. DI, Ulandssekretariatet og 3F inviterer til konference den 9. december i Industriens Hus om arbejdsmarkedets parters rolle i dansk udviklingspolitisk strategi – og nu er programmet klart.
Hvad gør vi for at sikre anstændige job og grøn vækst i det globale syd? Hvordan går gode rammevilkår, menneskerettigheder og international handel hånd i hånd?
Hvilken rolle kan Danmark spille i udvikling af flere job med ordentlige arbejdsforhold for verdens mest udsatte? Kan øgede krav til bæredygtig produktion være en mulighed for at skabe flere job globalt?
Dansk udviklingspolitik står over for en ny strategi og en ny retning. Arbejdsmarkedskonsortiet (Ulandssekretariatet, DI og 3F) inviterer til debat om, hvordan vi sikrer, at Danmarks støtte mest effektivt kan fremme en bæredygtig grøn vækst med respekt for arbejdstagerrettigheder. Og om hvordan vi kan bruge de stigende krav om ansvarlig og bæredygtig virksomhedsadfærd til at fremme grøn, social og ansvarlig udvikling i det globale syd.
Thomas Bustrup (viceadm. direktør, Dansk Industri), Tina Christensen (næstformand, 3F) og Morten Skov Christiansen (formand, FH og Ulandssekretariatet) byder velkommen. Udenrigsministeriet fortæller om, hvor de er med arbejdet og retningen for den kommende udviklingspolitiske strategi efterfulgt af paneldebatter om, hvordan vi gør det hele, så det bliver Grønt, Socialt og Ansvarligt. Vi slutter formiddagen med en politisk debat (blandt andet med deltagelse af de udviklingspolitiske ordførere).
Dagens moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.
-
-
08.00 Registrering og morgenmad
-
8.30 Velkomst v. Arbejdsmarkedskonsortiet
Tina Christensen, (næstformand, 3F), Morten Skov Christiansen, (formand FH og Ulandssekretariatet), Thomas Bustrup, (viceadm. direktør, Dansk Industri)
-
8.45 Ny udviklingspolitisk strategi
Ole Thonke, vicedirektør for Udviklingspolitik, Udenrigsministeriet
-
8.55 GRØNT: Hvordan sikrer vi en retfærdig grøn omstilling?
Introduktion ved Maria Helena ANDRE, Director of the ILO's Bureau for Workers' Activities (Video), René Nielsen, (næstformand, Dansk Metal), Andriy Kryl, (Head of International Relations, Metinvest & Special Adviser to the Chair of The Federation of Employers of Ukraine), Søren Peter Andreasen (Deputy CEO, IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande)
-
9.25 SOCIALT: Hvordan sikrer vi arbejdstagerrettigheder og ordentlige job?
Jakob Lykke, (formand, 3F Esbjerg Transport & formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune) Max Conteh, (generalsekretær, Sierra Leone Labour Congress) Felicity Tapsell, (Head of Responsible Sourcing, Bestseller)
-
9.55 ANSVARLIGT: Hvordan sikrer vi et ansvarligt globalt arbejdsmarked?
Julie Bundgård, ph.d., (SDU Global Sustainable Production), Nanna Callisen Bang, (direktør, Etisk Handel), Thomas Trier Hansen, (Chief Advisor for Responsible Business Conduct, Rambøll Management Consulting)
-
10.25 Pause
-
10.40 Politisk debat: Hvilken vej skal vi med udviklingspolitikken?
Henrik Frandsen, (Moderaterne), Marianne Bigum, (SF), Michael Aastrup Jensen, (Venstre), Trine Pertou Mach, (Enhedslisten), Helle Bonnesen, (Det Konservative Folkeparti) Flemming Møller Mortensen, (Socialdemokratiet )
-
11.25 Afrunding
-
11.30 Frokost og netværk i atriet
-