Arrangement

Handler din virksomhed med andre EU-lande, så vær opmærksom på nye momsregler pr. 1. januar 2020

Nåede du ikke at være med til seminaret?

Se eller gense oplæggene fra Skattestyrelsen og Deloitte om de nye regler og hør, hvilke spørgsmål andre virksomheder har stillet til de nye regler.

Læs Skattestyrelsens omtale af reglerne i den seneste version af den juridiske vejledning og på skat.dk.

Her kan du se de slides, som Skattestyrelsen og Deloitte anvendte under seminaret. 

Og her kan du læse artiklen ” Få klarhed over nye momsregler” fra DI Business den 8. november 2019: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/blogs/2019/11/fa-klarhed-over-nye-momsregler/

Information om seminaret

EU har vedtaget 4 Quick Fixes, der skulle gøre hverdagen lettere for virksomhederne. De nye regler indeholder positive og negative elementer, men fælles for alle 4 ”Quick Fixes” er, at det berører alle virksomheder, der handler med andre EU-lande. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2020, og de sidste lovændringer behandles i disse dage i Folketinget.


Hør mere om de nye regler – de såkaldte ”Quick fixes” - på vores medlemsmøde den 2. december kl. 8.00 – 11.00. I samarbejde med Deloitte’s eksperter vil DI se på de nye regler med fokus på, hvordan de håndteres i praksis. Vi har indledningsvisbedt vores Momspanel om at stille Deloitte 10 konkrete spørgsmål, som vil blive besvaret undervejs.


Som deltager har du også mulighed for at stille spørgsmål, da vi i programmet har indlagt tid til at drøfte de enkelte temaer.

Program

    • 07.30 Registrering og morgenkaffe

    • 08.00 Velkomst og overblik over det nye regelsæt – hvad er der sket?

      v/ Kristian Koktvedgaard, DI

    • 08.15 Hvordan er reglerne formelt implementeret i Danmark?

      v/ Skattestyrelsen

    • 08.30 Quick Fix 4: Nye dokumentationskrav ved EU-varehandel. En forenkling? En harmonisering? En stramning? Hvad sker der i praksis – hvordan skal vi håndtere de nye regler?

      v/ Deloitte

    • 09.30 Pause

    • 10.00 Quick Fix 2: Kædehandler, Hvad er egentlig ændret?

      v/ Deloitte

    • 10.30 Quick Fix 1: Konsignationslagre – En pligt eller en mulighed? Quick Fix 3: Momsidentifikationsnummer – Skærpede krav til validering

      Deloitte vil ridse de nye regler op