Arrangement

Go2China Workshop

Deltag i Dansk Industris eksklusive træningstilbud med fokus på det kinesiske marked. Workshoppen arrangeres af Dansk Industri i samarbejde med de danske Erhvervshuse i regi af tilskudsprogrammet SMV:International.

Du har hørt det før. Kina er blevet et af Danmarks største eksportmarkeder.
Samhandlen bugner, kinesiske forbrugere har masser af penge mellem hænderne, store danske virksomheder kalder Kina for deres andet hjemmemarked, etc.
Men virkeligheden er også en anden. Mange danske firmaer har brændt fingrene på det kinesiske marked. Endnu flere har kastet håndklæ det i ringen ved udsigten til at skulle konkurrere i et marked kendetegnet ved uigennemsigtighed og lokal favorisering. Så hvad skal man tro på?

Go2China er en træningsworkshop, der giver dig indblik i den aktuelle situation på det kinesiske marked. Vi kan ikke love, at du får svar på alle dine spørgsmål. Men vi garanterer, at du får et bedre afsæt til at tage vigtige beslutninger om din virksomheds muligheder. På workshoppen gennemgår vi best practices, analyserer relevante cases, og tilbyder dig brugervenlige værktøjer.

SMV:INTERNATIONAL Tilskudsprogram

Som deltager på workshoppen har du også mulighed for at modtage op til 72.500 kroner i tilskud til individuel rådgivning. Få flere oplysninger ved henvendelse til Anna Marie Kristensen på e-mail adk@ehsyd.dk / telefon 61 88 46 85

FORMAT
Go2China er et praksisorienteret tilbud med konkret indsigt i aktuelle temaer. Workshoppen gennemføres fysisk og med dansk som det primære sprog. Enkelte aktiviteter kan dog foregå på engelsk.

MÅLGRUPPE
Go2China er for dig, der arbejder med eksport og internationalisering som dine primære arbejdsopgaver.

ARRANGØR
Go2China arrangeres af Sense China, som er DI’s forretningsenhed med base i Shanghai, i samarbejde med Erhvervshusene og tilskudsprogrammet SMV:International.

INDHOLD
Programmet til træningsworkshoppen består af fire moduler. Hvert modul går i
dybden med centrale temaer via præ sentationer, debat, og øvelser.

TILLÆGSMODUL
Go2China inkluderer et frivilligt tillægsmodul, der gennemføres som webinar få uger efter de øvrige moduler. Her har du mulighed for at få strategiske indspark til udarbejdelse af en generel væ kstplan eller en specifik forretningsplan for Kina.

MATERIALER
Som deltager får du udleveret et kursuskompendium, der er udarbejdet specifikt til workshoppen.

Malene Rygaard

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3787
  • Mobil +45 2829 4466
  • Send e-mail  

Peter Bøgh Hansen

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3438
  • Mobil +45 2226 0198
  • Send e-mail