Det canadiske marked for fødevarer, ingredienser og fødevareteknologi
Det canadiske fødevaremarked er i hastig udvikling – og efterspørgslen efter innovative fødevareprodukter, bæredygtige produktionsmetoder og avancerede procesteknologier er stigende.
Hvis din virksomhed er fødevareproducent eller leverandør af teknologi, udstyr eller ingredienser til fødevareindustrien, er dette online informationsmøde en oplagt mulighed for at få indsigt i et af de mest lovende eksportmarkeder uden for Europa.
Mødet fungerer som optakt til et B2B-erhvervsfremstød til Canada i andet halvår af 2026.
Canada er verdens næststørste land og kombinerer en stabil, ressourcestærk økonomi med en stærk fødevareklynge, der dækker hele værdikæden – fra primærproduktion til forarbejdning og eksport. Canadiske fødevareproducenter investerer massivt i kapacitetsudvidelse, effektivisering og bæredygtighed – hvilket skaber oplagte muligheder for danske virksomheder og produkter.
Med stigende regulatorisk fokus på fødevaresikkerhed og miljøpræstation søger canadiske virksomheder i stigende grad pålidelige partnere, der kan levere dokumenterede, højkvalitets- og bæredygtige løsninger. Her står danske virksomheder stærkt – inden for blandt andet automation, procesteknologi, hygiejnisk design, avancerede ingredienser, emballage og færdige fødevarer.
Program
-
-
16.00 Velkommen
v/Søren Falck, Fagleder, Dansk Industri
-
16.05 Introduktion til det canadiske marked
v/Karina Bech, Generalkonsul og Handelschef
-
16.30 Muligheder i Canada for fødevarer, ingredienser og udstyr til fødevareindustrien
v/Sid Mehta, Grundlægger og Direktør, Greenworks Inc.
-
16.50 Q&A om Canada
-
17.00 Mødet afsluttes
-