Online workshop: Tilpasning til forandring - Strategier for succes i USA
Denne Go2Market-workshop er for SMV’er, der vil have styr på både muligheder og risici i verdens største marked.

USA er og bliver et af de vigtigste eksportmarkeder for danske virksomheder. Med over 330 millioner forbrugere, høj købekraft og en generelt positiv tilgang til nye produkter og teknologier, rummer USA et enormt potentiale for danske virksomheder.
Selvom USA rummer store muligheder, kan markedet være udfordrende at træde ind på. Med Donald Trump tilbage som præsident fra 2025, er den politiske og regulatoriske usikkerhed steget. Det stiller nye krav til virksomheder, der ønsker at eksportere – men åbner også nye muligheder for dem, der er godt forberedt.
Denne Go2Market-workshop er for SMV’er, der vil have styr på både muligheder og risici i verdens største marked. Workshoppen er bygget op som to interaktive online sessioner med oplæg, værktøjer, breakout-sessions og øvelser. Du arbejder med din egen virksomhed og får hands-on sparring undervejs.
Workshoppen udbydes af Erhvervshusene. Denne workshop er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvevsfremmebestyrelse.
Workshoppen afvikles over to eftermiddage med følgende indhold:
Program - dag 1: 4. juni, kl. 13-16, online
- De første tanker og eksportplaner
- Introduktion til USA og markedsmulighederne
- USA under Trump og strategiske overvejelser, som din virksomhed bør gøre sig
- Tag med hjem opgave og valg af første emne på næste workshop
Program - dag 2: 11. juni, kl. 13-16, online
- Enten "Etablering, samarbejdspartnere og ansættelser i USA" eller "Eksportværktøjer og geografisk fokus i USA"
- Toldstrategier og risikostyring
- Handlingsplaner og næste skridt
Workshoppen klæder dig på til at:
- forstå den aktuelle politiske og markedsmæssige situation i USA
- furdere muligheder og risici i de enkelte delstater
- vælge de rette samarbejdspartnere og go-to-market strategi
- optimere jeres toldstrategi og reducere eksportrelateret risiko
- udarbejde en konkret handlingsplan med jeres næste skridt
Workshoppen er for dig, der:
- er en SMV, der allerede har eksport til USA – både med eller uden eget datterselskab i USA
- er eksportparat og overvejer eksport til USA
- ønsker et opdateret billede af markedsmuligheder, risici og spilleregler
- vil have konkrete værktøjer til markedsvalg, partnerstrategi, told og risikohåndtering
- vil omsætte viden til handling og få sparring på jeres næste skridt
Læs mere her: Tilpasning til forandring: Strategier for succes i USA | Virksomhedsprogrammet