Kursus

Skræddersyet risikoafdækning

DI i USA tilbyder skræddersyet risikoafdækning til din virksomhed. DI kan hjælpe med at afdække forretningskritiske parametre, der gør din virksomhed i stand til at lave en kvalificeret risikovurdering og løbende monitorering af jeres internationale aktiviteter.

At navigere i omskiftelige markeder kan være komplekst. Derfor er det afgørende at have skarpt fokus på de risici, der er forbundet med jeres internationale aktiviteter. DI tilbyder skræddersyede risikoanalyser, der afdækker forretningskritiske parametre og gør din virksomhed i stand til at lave en kvalificeret risikovurdering og løbende monitorering af forretningen. Risikoanalysen tager afsæt i jeres forretning, hvor væsentlige parametre kan være ændringer i lokal logistik, arbejdskraft, råvarer, energi samt politisk og juridisk risiko.

Med Trump som præsident og den omskiftelige handelspolitiske aktivitet, vi oplever, kan en skræddersyet risikoafdækning være særligt relevant for danske virksomheder med enten planer om eller eksisterende aktivitet på det amerikanske marked. Risikoanalysen er relevant for dig, der overser virksomhedens drift, finanser eller udvikling af jeres udenlandske aktiviteter.

Kort om servicen – skræddersyet risikoafdækning

  • Skræddersyet rapport, der er forankret i din specifikke virksomheds forretningskritiske parametre.
  • Fokus på operationel og praktisk indsigt, som din virksomhed kan anvende i jeres scenarieplanlægning og operationelle og økonomiske beslutninger ifm. aktiviteter i USA.
  • Kan leveres løbende – f.eks. kvartalsvis for at sikre løbende monitorering af udvikling.
  • DI samler og omdanner data til brugbar viden, så du kan fokusere på at drifte jeres virksomhed.

Eksempler på parametre, som kan inkluderes i risikoafdækningen – valg af parametre baseres på, hvad der er forretningskritisk for din virksomhed:

  • Råvarer som stål, aluminium eller andre relevante råvarer – ændringer i pris og volumen
  • Energi – ændringer i pris og volumen
  • Arbejdskraft – omkostninger, sammensætning og relevante tematikker
  • Transport – metode og omkostninger
  • Industrispecifikke regulativer – f.eks. FDA-krav
  • Delstatsinitiativer
  • Ændringer i beskatning
  • Ændringer i frihandelsaftaler
  • Told på udvalgte varer eller komponenter
  • Tekniske toldbarrierer
Pernille Nørgaard Boris

Pernille Nørgaard Boris

Strategic Advisory & Operations Director