Arrangement

World Circular Economy Forum 2021

Digitalt Fremstød til Nordamerika for Danske Virksomheder med Cirkulære Løsninger, Kompetencer og Forretningsmodeller.

World Circular Economy Forum (WCEF) er blandt verdens mest anerkendte konferencer indenfor cirkulær økonomi.

Dansk Industri, den Danske Ambassade i Canada og State of Green er derfor glade for at kunne invitere danske virksomheder med på en digital rejse til Nordamerika, for at deltage i en række skræddersyede aktiviteter i dagene omkring selve WCEF 2021 konferencen.

WCEF er et internationalt udstillingsvindue og videndelingsplatform, men da Toronto officielt er vært, sætter vi i de bilaterale møder fokus på Nordamerika. Virksomheder som derfor har innovations- eller forretningsmæssige interesse for USA og Canada vil derfor særligt opleve stor værdi af fremstødet.

Målgruppe

Programmet vil i høj grad blive tilpasset hver virksomhed og vi kan derfor tilbyde deltagelse til en bred vifte af virksomheder og industrier, for hvem cirkulær økonomi er en kernekompetence , et innovationsområde eller en central forretningsmodel. Normalt er konferencen ”invite-only”, men i disse digitale tider har endnu flere danske virksomheder mulighed for at deltage og udforske hvordan den cirkulære fremtid kan se ud, samt hvordan man får en del af nordamerikanske marked. Deltagende virksomheder kan være alt fra produktionsvirksomheder, software- og design virksomheder, virksomheder med byrumsløsninger, virksomheder der arbejder med affald og materialeudviklingsvirksomheder. Konsulenter, arkitekter og rådgivere er ligeledes inviteret til at deltage. 

Deltagelse i World Circular Economy Forum

Du bliver registeret som deltager til World Circular Economy Forum, og vi vil assistere deltagende virksomheder med at identificere de mest relevante sessioner at deltage i, samt assistere virksomheder med at gøre brug af konferencens netværksmuligheder.                                                  Dansk Industri vil være til stede online og hjælpe med virtuelle introduktioner i det omfang den digitale platform WCEF tillader. Erhvervsstyrelsen vil officielt repræsentere Danmark på konferencen.

 

Markedsorientering

Der afholdes 2 markeds briefings/netværksmøder med lokale eksperter, som giver deltagende virksomheder førstehåndsviden om markedsmulighederne i USA og Canada.

Disse vil blive tilpasset gruppen af de deltagende virksomheder og vil give god mulighed for udforske hvordan din virksomhed kan bruge jeres cirkulære narrativ til at slå igennem eller øge jeres salg i USA. 

Eksklusive online events

Deltagende virksomheder vil blive tilbudt muligheder for at tale på 2 officielle events i dagene omkring WCEF.

  • I samarbejde med State of Green og med udgivelsen af et nyt White Paper om cirkulær økonomi i Danmark, vil vi afholde stort åbent online event om danske cirkulære løsninger, live fra House of Green i København. Alle virksomheder vil få mulighed for at præsentere løsninger og dermed blive en del af den danske fortælling om hvordan cirkularitet kan implementeres på tværs af industrier og i mange forskellige afskygninger.
  • Dansk Industri i USA og den Danske Ambassade i Canada vil sammen invitere Nordamerikanske by-repræsentanter til et eksklusivt seminar om danske erfaringer. Vi vil også invitere danske myndigheder med som oplægsholdere for at skabe en holistisk rammefortælling. Deltagende virksomheder vil bidrage til seminaret ved at leverer konkretet eksempler.
1-til-1 møder

Hver deltagende virksomhed vil blive tilbudt op til 3 skræddersyede onlinemøder med potentielle samarbejdspartnere, kunder, distributører, eller andre, som virksomheden finder relevant for deres forretnings- og/eller cirkulære udvikling. DI’s kontor i USA og den Danske Ambassade i Canada aktiverer deres respektive netværk, og vil i samarbejde med virksomheder blive enige om, hvilke typer møder der ønskes organiseret. 

Tentativt Program

    • 6 september - 10 september Afholdelse af 1-til-1 møder løbende gennem hele ugen

    • 13 september - 15 september World Circular Economy Forum

    • 15 September Markedsorientering

    • 16 september Online event med nordamerikanske byer

    • 16 september Online event med State of Green

Om markedet

Cirkulær økonomi er i stigende fokus i både USA og Canada, særligt drevet at øget forbrugerbevidsthed og efterspørgsel fra store multinationale selskaber. Danske virksomheder er unikt placeret til at udnytte denne interesse til at gøre cirkulær forretningsmodeller eller produkter til en styrkeposition.

Nøgletal - Canada

Indbyggertal

37,5 mio.

BNP

$1.736 US mia.

BNP ændring forecast 2021

+5,5%

Samlet dansk eksport til Canada

DKK11.673 mio. (2020)