Arrangement

Gulfood 2022

Gulfood messen i Dubai er en af verdens vigtigste og allerstørste fødevaremesser – og stedet, hvor du træffer fødevarebranchen i Mellemøsten samt de muslimske lande i Afrika, Fjernøsten og Sydasien.

Gulfood blev i 2021 meget speciel set i lyset af corona. Men messen blev – på trods af meget udfordrende omstændigheder – gennemført som en af de få messer i verden. Gulfood vender tilbage som den førende fødevaremesse i MENA-regionen i 2022, og vil blive flankeret af den sideløbende EXPO i Dubai. Gulfood messen er i voldsom vækst og havde 25 års jubilæum i 2020, hvilket vil sige, at 2022 bliver 27. år i træk, hvor det bliver afviklet. Selv i 2020 – under pandemien – var der lige under 100.000 besøgende fra 200 forskellige lande. Heraf kommer 40 pct. fra UAE og 60 pct. fra resten af verden.

Udstillingsarealerne er på 1 mio. m2 og fordeler sig igen over fem dage. På trods af dette er der stadig lange ventelister for at komme til at udstille. Som følge af Gulfoods store succes har messeledelsen for nogle år siden valgt at opdele udstillingen i forskellige sektorområder.

DI har stået for den danske stand de sidste 16 år, og vil igen skabe den bedste og mest effektive platform for danske fødevarevirksomheder ved at opstille danske stande fordelt på tre haller:

  • Kød (Meat): oksekød, fjerkræ, halal og kontrol
  • Verdens fødevarer (World Food): økologi, færdigforarbejdede fødevarer, ingredienser, is, chokolade, slik og energidrikke
  • Mejeri (Dairy): ost, mælk, yoghurt og is.

STANDPAKKER

  • Inkluderet i prisen er standleje, opbygning og basis møbler.
  • Standplaner og tegninger fra standbygger og de praktiske detaljer vedrørende opbygning, grafik, møbler følger, så snart vi har modtaget alle tilmeldinger.
  • Grafik og ekstra møbler, køleskabe, tv mm. betales ekstra.

For yderligere information download den fulde invitation.

 

Læs mere om Gulfood: https://www.gulfood.com/