Arbejd fra DI’s kontor i Berlin hele marts måned – uden omkostninger!
DI Germany fejrer 2 år i Berlin! Til april 2025 kan vi i DI Germany med stolthed markere vores 2-års tilstedeværelse i Berlin. Det ønsker vi at fejre ved at invitere vores medlemmer til at benytte vores kontorfaciliteter i Berlin i løbet af marts måned – helt uden omkostninger.

Dette er en unik mulighed for din virksomhed til at komme tættere på det tyske marked, opleve Berlins dynamiske start-up-miljø og udvide dit netværk i et internationalt kontorfællesskab.
Vi tilbyder:
- Adgang til vores moderne faciliteter, herunder fuldt udstyrede arbejdsstationer og mødelokaler
- 1 times gratis sparring for at understøtte jeres forretningsmål i Tyskland
- Mulighed for at skabe nye kontakter gennem DI Germany’s omfattende netværk
Bemærk venligst, at der er et begrænset antal pladser, så det anbefales at reservere din plads snarest muligt.
Hvorfor Tyskland?
Tyskland er hjemsted for næsten 2.000 danske datterselskaber med omkring 109.000 ansatte. Det tyske marked er kendt for sin økonomiske stabilitet, høje teknologiske standarder og stærke købekraft, hvilket gør det til et yderst attraktivt marked for danske virksomheder. Med DI’s lokale tilstedeværelse i Berlin besidder vi praktisk viden og erfaring med det tyske marked.