Arrangement

EU's kommende budget 2028-2034

Dansk Industri inviterer til morgenmøde om EU’s næste langsigtede budget (MFF) for perioden 2028-2034

EU’s næste langtidsbudget for 2028-2034 er netop nu genstand for svære forhandlinger mellem medlemsstaterne. Bag forhandlingerne ligger en grundlæggende politisk kamp om, hvad EU skal prioritere i en ny geopolitisk virkelighed.

Hvad skal pengene bruges på? Fra klassiske områder som landbrug og samhørighed til øgede investeringer i konkurrenceevne, innovation og sikkerhed. Og hvordan skal det hele finansieres? 

Samtidig diskuteres, hvordan budgettet kan forenkles og i højere grad bruges til at mobilisere private investeringer. For danske virksomheder er MFF’en derfor ikke kun et spørgsmål om adgang til finansiering, men om de fremtidige rammevilkår for at udvikle, investere og konkurrere i Europa.

På mødet får vi besøg af Mads Nørgaard Jørgensen, kontorchef i Finansministeriets kontor for EU-budget og -politik.

Mads vil give en status på,

  • hvor forhandlingerne om det nye EU-budget står
  • hvad den nye danske regering arbejder for i forhandlingerne
  • hvilke centrale dilemmaer og prioriteringer der tegner sig frem mod en aftale.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementet afvikles på dansk. Det er målrettet DI’s medlemsvirksomheder med interesse i EU’s finansielle programmer og overordnede rammevilkår.