Kursus

Få styr på eksportpraktikken - dokumenter, krav og regler

Der er et hav af krav og regler, som gælder, når man skal eksportere sine varer ud i verden. Nogle er nødvendige for eksport til lande uden for EU, nogle gælder for bestemte lande i bestemte situationer eller for bestemte produkter.

Det er vigtigt at have styr på reglerne for oprindelse og toldprocedurer, samt at de korrekte dokumenter medfølger, så varen ikke strander i tolden i modtagerlandet. Lige nu fylder kravene til USA rigtig meget, og det er ressourcekrævende for virksomhederne at følge med i, og det er helt afgørende, at man har styr på dokumentationen.

Vi gennemgår de overordnede krav, som gælder for eksport uden for EU, og mere specifikke krav, som gælder for enkelte eller grupper af lande. Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og dele viden med de øvrige deltagere. Vi gør meget ud af, at du som deltager kan påvirke indholdet med spørgsmål om relevante emner, og at du kan tage læring og viden med dig tilbage til kontoret.

Kurset er for dig, der arbejder med de praktiske eksportopgaver, shipping, logistik og compliance. Det er typisk dig, der har kontakten til speditører, kunder, myndigheder og udfærdiger tolddokumenter og eksportpapirer. Det er for dig, for hvem arbejdsopgaverne er relativt nye, men også for dig, som har arbejdet flere år med eksport og gerne vil have en opfriskning, og et lidt dybere indblik i baggrunden for de forskellige dokumentkrav.

Undervisere på dagen

Kim P. Sejberg er chefkonsulent hos SKAT.
Anette Suhr Rasmussen er ansvarlig for Eksporthåndbogen, rådgiver om eksport og import, og laver kurser og seminarer i DI.

    • 8.30 Registrering og kaffe

    • 9.00 Velkommen, introduktion og præsentation af DI

      Anette Suhr Rasmussen, Redaktør af DI's Eksporthåndbog

    • 9.30 Krav til eksportdokumenter

    • 10.15 Pause

    • 10.30 Oprindelsescertifikat, handelskammerpåtegning og legalisering - ATA carnet – regler og udfyldelse

    • 12.00 Frihandelsaftaler, oprindelsesregler og dokumentation

      Kim P. Sejberg, chefkonsulent, SKAT

    • 12.30 Frokost

    • 13.15 Frihandelsaftaler, oprindelsesregler og dokumentation – fortsættelse

    • 14.30 Pause

    • 14.45 Eksportprocedurer og DMS eksport

    • 15.30 Spørgsmål, afrunding og tak for i dag