Dansk fællesstand på ProWein 2025
Brug den danske fællesstand #drinksofdenmark på ProWein 2025 som springbræt til at styrke din virksomheds eksport
ProWein 2025
I over 25 år har ProWein været verdens førende messe for vin og spiritus, hvor professionelle inden for vin, handel, produktion og gastronomi mødes til 3 dages koncentreret forretning. På vin er der normalt ca. 10 års ventetid på at få fingrene i en stand, men med deres nye koncept Prospirit' har Mixology International fået mulighed for at samle 10 af Danmarks innovative virksomheder til et fælles eksportfremstød på ProWein i Hal 7, spiritushallen. De tyske indkøbere har stort fokus på Nordiske produkter og med mere end 60.000 internationale gæster og tusindvis journalister er der store forventninger til ProWein 2024 og de muligheder, der skabes for international afsætning.
Den danske fællesstand
DI og Mixology International skaber rammerne for fællesstanden, så det både er nemt og bekvemt for virksomheder at deltage på messen. Standen vil være på cirka 90m2 med en betjent bar i midten til maksimalt 10 udstillere. Inkluderet i baren er opvaskemaskine og ismaskine, så alle udstillere på fællesstanden, kan spare udgifter til glasleje og is.
Der får du:
- Eget område på den danske fællesstand
- En relevant og bred markedsindsigt, på det tyske marked såvel som andre europæiske eksportmarkeder
- Deltagelse ved netværksarrangement
- Matchmaking og kontakt til tyske og internationale samarbejdspartnere.
- Sparring til go-to-market-, pris- og markedsføringsstrategi, emballagekrav, beskatning mm.
Fordele ved fællesstand:
- Større eksponering og synlighed ved at stå på en dansk fællesstand sammen med andre danske virksomheder.
- Erfaringsudveksling og vidensdeling
- Lavere omkostninger ved at være fælles om udgifterne