Arrangement

Data giver grøn omstilling

Danmarks Digitale Fremtid - en digital Danmarksturné. Invitation til folkehøring #2 torsdag d. 3. september i Sønderborg.

Klimaet forandrer sig, og efterspørgslen på energieffektive løsninger vokser. Samtidig finder danske virksomheder og offentlige institutioner i stigende grad sammen om at udnytte åbne data til udvikling af nye services og innovative forretnings- og servicemodeller, mens forbrugerne til stadighed forventer at have adgang til tidssvarende, smarte og energieffektive løsninger i en travl og dyr hverdag. Vi inviterer jer med i samtalen ved at deltage i den tredje folkehøring, Data driver grøn omstilling.

Danske virksomheder er generelt blevet dygtige til at høste gevinster fra deres data, og big data og digitalisering er på vej til at blive almindelig forretningspraksis. Så hvordan udnytter vi den næste bølge, der er på vej, som giver en wow-effekt, nemlig at skabe radikalt nye forretninger baseret på big data? Hvordan kan viden i data – herunder borgernes forbrugsdata – understøtte vækst, nye forretningsmodeller, grøn omstilling og et mere bæredygtigt samfund i fremtiden – og hvordan kommer vi derhen? Hvad er vigtigt, og hvad skal vi være varsomme med? Hvilke data skal være tilgængelige og hvordan?

For at debattere emnet og udvikle løsninger og visioner, vil vi gerne invitere til en folkehøring den 3. september fra 10.00-15.00 hos ProjectZero i Sønderborg.

Folkehøringen giver dig mulighed for at være med til at udvikle nye visioner for, hvordan data kan understøtte den grønne omstilling, som vi kan tage med videre til Christiansborg. Folkehøringen faciliteres i samarbejde med Deloitte.

Vi sørger selvfølgelig for god forplejning gennem hele dagen. Folkehøringen er for alle – virksomheder, myndigheder, organisationer og borgere – der vil være med til at tegne fremtiden for Danmarks brug af data som driver i den grønne omstilling.

Om DI's initiativ

Danmarks digitale fremtid - en digital Danmarksturné er et initiativ igangsat af DI under indsatsen Tech der tæller med et ønske om at skabe en bred debat om de politiske og praktiske ideer og visioner for vores brug af teknologi i det danske samfund på en række vigtige områder.

Vores ambition er, at samtalen giver genlyd i hele landet - fra klasseværelserne over produktionshallerne til ledelsesgangen, plejehjemmene og til Christiansborg.

Vi afholder ti folkehøringer i 2020 rundt om i landet med fokus på at inspirere, debattere og udvikle nye løsninger på vigtige samfundsproblematikker med digitalisering og teknologi. Læs mere om initiativet her.

    • Velkommen

      Ved DI

    • Data som driver i grøn omstilling

      Inspirationsoplæg om muligheder, udfordringer og fremtidstrends ved Peter Rathje, CEO i ProjectZero og Martin Lervad Lundø, CEO i Energinet Datahub

    • Idegenerering

      Tænk stort og tænk vildt

    • Frokost

      Vi lader batterierne op

    • Prototyping

      Visualiser og byg din fremtidsvision

    • Præsentation og refleksion

    • Afrunding

      Tak for i dag ved DI og Michael Hamann, direktør for Sønderborg Vækstråd

Er du interesseret?

Mette Smith Thastum

Chefkonsulent

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4592
  • Mobil +45 3024 0644
  • E-mail mest@di.dk

Ellen Tornblad

Sekretær

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4811
  • Mobil +45 3069 4643
  • E-mail eljt@di.dk