Webinar

Fremtidens Digitale Skole

Danmarks Digitale Fremtid - en digital Danmarksturné. Invitation til folkehøring #1 mandag d. 17. august i Aalborg.

DI har igangsat initiativet Danmarks digitale fremtid med ønsket om at skabe en bred debat om visionerne for brug af teknologi i det danske samfund. Vores ønske er, at denne samtale skal give genlyd i hele landet fra klasseværelserne over produktionshallerne til ledelsesgangen, plejehjemmene og til Christiansborg. Vi inviterer jer med i samtalen ved at deltage i den første folkehøring om Fremtidens Digitale Skole.

Den første workshop i 2020 skal omhandle Fremtidens Digitale Skole. Situationen med COVID-19 tvang alle danske skoler, lærere og elever til – på rekordtid – at omstille sig til en fuldkommen digital hverdag. I kølvandet på situationen kan vi ved begyndelsen af det nye skoleår spørge hinanden, hvad vi har lært om at lave skole i en digital virkelighed. Hvad har helt lavpraktisk været godt og mindre godt ved de digitale læringsplatforme – adgang, indhold, samspil med læreren? Hvilke dele af den digitale hverdag fra COVID-19 egner sig bedst til at kombinere med en hverdag med fysisk fremmøde i skolen? Hvad kan vi på baggrund af COVID-19 sige om, hvordan Fremtidens Digitale Skole bør/ikke bør se ud?

Hvad går den digitale folkehøring ud på?

DI inviterer én 7., 8. eller 9. skoleklasse fra 3-5 skoler fra hele landet til at deltage i en digital folkehøring om Fremtidens Digitale Skole. Her vil vi indsamle jeres oplevelser og erfaringer med at omstille jer til en digital skoledag i forbindelse med COVID-19 og diskutere, hvilken rolle digitalisering spiller i fremtidens skolevæsen.

Hvad indebærer det at deltage?

  • Folkehøringen afholdes som en digital workshop den 17. august kl. 09.00 - 14.00. Skoleklasser, facilitatorer og yderligere deltagere mødes på en virtuel platform, som alle deltagere tilgår via et tilsendt link.
  • De enkelte skoleklasser sidder sammen lokalt og deltager i den digitale workshop fra klasselokalet via kamera.
  • Forud for workshoppen forbereder de enkelte skoleklasser en række lette opgaver, og undervejs skal eleverne løse opgaver i mindre grupper, som præsenteres for resten af deltagerne til workshoppen.
  • Jeres forberedelse til den digitale folkehøring begrænses til et minimum, og I vil modtage yderligere information, når vi nærmer os.

Se livestream

Til folkehøringen mandag den 17. august kan du følge med på livestream undervejs. 

Klik her for at se livestream. 

Om DI's initiativ

Danmarks digitale fremtid - en digital Danmarksturné er et initiativ igangsat af DI under indsatsen Tech der tæller med et ønske om at skabe en bred debat om de politiske og praktiske ideer og visioner for vores brug af teknologi i det danske samfund på en række vigtige områder.

Vores ambition er, at samtalen giver genlyd i hele landet - fra klasseværelserne over produktionshallerne til ledelsesgangen, plejehjemmene og til Christiansborg.

Vi afholder ti folkehøringer i 2020 rundt om i landet med fokus på at inspirere, debattere og udvikle nye løsninger på vigtige samfundsproblematikker med digitalisering og teknologi. Læs mere om initiativet her.

Er du interesseret?

De 10 folkehøringer

Ellen Tornblad

Ellen Tornblad

Sekretær

Praktisk ansvarlig